Henry Notakers Norsk Matkultur

Hieronymus Bassøe:

Forsøg til Bidrag for det Topografiske Selskabs Samlinger.

Topographisk Journal, Hefte 17-18. 1796.

 

Hieronymus Bassöe (1726-1807), Cancellie-Raad og Sorenskriver over Rachestad Fogderie.

 

Tredie Capitel: Rödenæs, Schibtvedt og Rachestad Præstegjeldes Oeconomiske Beskrivelse.

§. 3. Om Sæterne.

Smörret avles og tilberedes paa sædvanlig Maade af suur Flöde og af den sure Melk koges Suur-Ost, som, naar Vallen er frataget, for det meste atter opknaes med suur Flöde og Karve, og bevares i Dunke til saa kaldet Pult-Ost; bemeldte Suur-Ost bliver og opknaet med Salt og Karve, samt formet og törret til Ram-Ost, og af Vallen bliver kogt Myse-Smör eller Myse Ost. Suur gammel Ost veed man ikke her at tillave, eller bruges af Almuen; men hvor man har Geeder, bruges Melken af disse Creature mest til saa kaldet Geed- og Myse-Ost, ellers koges og söd Melk saa længe indtil den bliver tyk og brun, med eller uden lidet sigtet Byg- eller Hvedemeel i, og formes som Ost, hvilket mankalder Möske, og bruges egentlig ved Gjestebude som en lækker Ret.

§. 4. Om Have-Dyrkningen.

Derpaa anvendes saare liden Flid. I alle 3de Præstegjelde er neppe 6 Haver, hvorudi der befines nogle Frugt-Træer af Æbler, Pærer, Blommer og Kirsebær, men Ribs, Stikkels- og Soelbær ere mer almindelige; derimod finder man de fleste Steder ved Gaardene Urte-Haver, hvor udi avles adskillige Slags Rödder, Urter og Kaal, ja der er ingen Gaard og faa Huusmands Pladse, hvor der ikke findes en liten Kaal Have, og mange legge nu Flid paa Potates-Avl i deres Haver; man er ikke kommen saavidt dermed, at den bruges paa Ageren, skjöndt Potates, hvorudi Almuen for noget over 20 Aar siden ikke fandt Smag, nu spises ligesaa gjerne som Roer eller Næpper.

§. 14. Om Levemaaden i Mad og Drikke.

Fladbröd, som daglig bruges, bages paa sædvanlig Maade, af Havre-Meel; Byg, Rug- og Hvede-Meel, bruges kun til Kager, som for det meste steges i Bagerovne. Gröd og Velling af Havre-Meel er den almindeligste Spise. I Aandetiderne gives til Frokost et Stykke Kage med eller uden Smör, og Öl eller Brændeviin. Desuden hele Sommeren Davre Klokken 7 ā 8, Middags-Mad Klokken 12, Eftermiddags-Mad Klokken 5, og endelig Aftens-Mad; men om Vinteren gives kun 3 gange om Dagen Mad, nemlig: Morgen, Middag og Aften. Morgenmaden bestaaer for det meste af Havremeels Velling, kogt i en Blanding af Vand og Melk, Spegesild, eller Smör, Mysesmör og Ost, med Fladbröd; Middagsmaden af Gryn-Velling, Erter, Kaal eller Saald af sammenrört suur Melk, med smaat i Stykker brudt Fladbröd, og til anden Ret eller Eftermad, Smör, Ost, Kjöd, Flesk kogt eller speget, Myselsmör, Potates eller Næpestoppe, Fisk saltet eller fersk, Pölse fersk eller saltet, med Fladbröd, eller et Stykke Kage med Öl til; og Aftensmaden af Havremeels-Grød med suur eller söd Melk til; undertiden, særdels naar en eller anden Aand er sluttet, gives og Gryn-Gröd, kogt i Vand eller Melk, med Melk til, hvilket og skeer hos de fleste ved de aarlige Höjtider. Men ved alle slags Dovninger gives bedre Mad og flere Retter, særdeles til Middag eller Aften, saasom: Suppe, Kjöd, Flesk, Gröd, Pölse, Fisk, og undertiden Steeg, at et eller annet Slags, Kager og Smör, foruden Öl og Brændeviin til Nödtörstighed. Undertiden har her indtruffet saa mislige Aaringer og dyre Tider, at fattige Folk, særdeles i Rödenæs og paa Romsehougen, har været nödte til at bruge Barkebröd til Livets Ophold. I enhver Huusholdning slagtes om Hösten, efter Lejligheden og i Forhold til Folkemængden, nogle Creature, hvoraf Kjödet og Flesket saltes, og efterat det har ligget en Tid i Saltet, bliver det optaget og törret med eller uden Rög, og derefter, som meldt, brugt til Spiising. Den almindelige Drik er Öl, Spidsöl, og Blande av suur og söd Melk. Her bruges ej meget stærkt Öl; men det brygges godt, ordentlig, og tilsættes ej med Gjær, medens det er hedt. Gjerne tilsættes ikke den humlede Urt, förend den har afkastet Heden og er kun melke-varm. Levemaaden blant Almuen i Mad og Drikke er saaledes ej overdaadig. Man spiser vel ofte, men ikke meget; dog forekomme nogle, som ere stærke Ædere, og flere som ere hengivne til Drik og Drukkenskab. Öl bruges ej daglig i Bøndernes Huusholdninger, undtagen i Aande- og Höjtiderne; men i min og andre Huusholdninger, som er udenfor Bondestanden, gives dog Tjenestefolkene Öl til deres Drik daglig.

§. 5. Om deres Höjtideligheder.

Kjögemesteren, tvende Brude- og tvende Brudgoms-Svenne, tvende Brude-Koner og tvende Brude-Piger indfinde sig første tilligemed Musicanterne, og efterat Gjæsterne have for det meste samlet sig, gives dem en Frokost af Ölost eller Flödegröd, Lundemoes og stegte Faarehoveder, tilligemed Smör og Bröd, hvorpaa Kjøgemesteren, som förer Ordet, foreslaaer at reise til Kirken. (…)

De begive sig derefter paa Hjemreisen, og iagttager ved hver Gaard den samme som paa Henreisen til Kirken; og naar de komme til Brudehuset, hvor et meget langt Bord er dækket, hvorpaa er opstablet Bröd og Kager, Fade med kogt og speget Kjöd og Flesk, Smör, adskillig slags Ost, Tærter og andet Bagverk, gaaer Bruden stiltiende hen til Bordet, og löfter paa en Hob af Kagerne og et Fad med Kjöd og Flesk, uden at nyde noget deraf, hvorunder stikker den Overtro, at hun i sit Ægteskap skal saae Lykke til Bröd og Kjöd. Kjögemesteren holder derpaa en Tale, som ender med Begjering at sætte sig til Bords for at nyde Mad og Drikke efter Husets Lejlighed. Brud og Brudgom indtager da Höjsædet, og derefter tage de övrige Gjæster Sæde. Men læser til Bords, og derefter synges et passende Vers af en Pfalme. Suppemaden bliver först indbaaret paa Bordet under Musik, som iagttages ved hver Ret der indbæres, hvorpaa man efter Kjögemesterens Anmodning begynder at spise, og naar Suppe, Steeg, Pölser, Kaal og Kjöd, samt Fisk, hvortil mest bruges udludet tör Torsk, er spiist, foreslaar Kjögemesteren at drikke Brud og Brudgoms Skaal, og opmuntrer Gjæsterne til at give i Skaalen til det unge Brudepar, deres Gaver efter Lejlighed, Selv begynder han at drikke Skaalen, og giver 1 ā 2 Rd. Derpaa bæres Skaalen til Brudeparets Forældre og nærmeste Paarörende, som giver det meste, hvor 2, 3, 4 ā 5 Rd., og dernæst til de andre Gjæster efter hinanden. Under denne Skaal bliver hele Tiden musicerer, og for hver, som giver i Skaalen, opraabes det, som er givet paa Talerkenen, hvilket for hver i sær overleveres til Brudeparret, som reiser sig, bukker og takker. Naar da denne Skaal er drukket af alle Gjæsterne, proponeres derefter Kongens Skaal og nogle faa andre, hvorpaa man reiser sig fra Bordet, og begynder da Brudgommen at dandse med Bruden; derefter maa hun dandse med alle Gjæsterne, den ene efter den anden. Dandsen bestaar i en kort Polsk eller rettere norsk Springe-Dans, hvortil Musiken er componeret efter deres Smag. Derefter begiver man sig igjen til Bords, og spiser Desserten, som bestaar i Egost, Mörske, Tærte og ander Bagverk, hvorefter Bruden begiver sig bort for at omklædes, da Brudgommen selv sætter en sort Flöjels Hue paa hendes Hoved, hvormed hun siden dandser som Kone bland Gjæsterne, som nu gjöre sig mest lystige med Dands indtil langt ud paa Natten, da Brud og Brudom uden nogen videre Ceremonie saavelsom Gjæsterne begive sig til Rolighed. Naar man Morgenen derefter har spiist Frokost, begyndes igjen med Dands, som vedvarer til der skal spises til Middag, da man efter Maaltidet henimod Aftenen slutter Brylluppet, og enhver begiver sig til sit Hjem. Ved deres Barseler blive aleene Fadderne beværtede med er Maaltid Mad og Drikke, efterat de med Barnet er kommen fra Kirken, hvorefter de begive seg hjem. Man bruger her, som andre Steder, at sende Kager, Smör og Flödegröd til Barselkonen fra de Beslægtede og Naboerne. Ved de Dödes Begravelser forekommer inten usædvanligt. Liigfölget bliver buden til Sörgehuset, og efter Begravelsen beværtet med Mad og Drikke, hvorefter hver begiver sig til sit Hjem. Julen er deres gladeste Höjtid; da gjöre de sig til Gode med den Mad og Drikke, som de tilforn have tillavet og sparer; de besöge og modtage Besögelser imellom hinanden, og beværtes med god Mad og Drikke. Man forer og Creaturene noget bedre, og udsætter Korn-Neger for Fuglene, ligesom paa andre steder. Nogle indbyde til Dovninger, som er Hjelpe-Arbejde i Aande Tiderne, hvorved Hjelpe-Folkene blive godt trakterede med Mad og Drikke, og efterat Dagens Arbejde er sluttet, fornöje disse Folk sig med Dands til du paa Aftenen, da enhver begiver sig hjem. Andre Gjæstebude ere meget usedvalige.

 

HOME – OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT

Document published 22 JUN 2001.