Henry Notaker's

Norsk Matkultur

Erich Pontoppidan: Glossarium Norvagicum. Bergen 1749.

Forfatter: Erich Pontoppidan (1698-1764), dansk pietistisk geistlig, biskop i Bergen, forfatter av det topografiske verket Det første Forsøg paa Norges Naturlige Historie (1752-53).

Borrisk, s.m. en Tallerken, qvasi Bord-Redskab.

Briim, s.m. Ost gjort af Gede-Melk temmelig haard og sey.

Draule, s.m. Melk der koges saa tyk som Smør eller Ost; en stor Bonde Delicatesse, som bestikkes med Rosiner og Corinder of ofte med Peber; da det sendes til Foræring, ogsaa som Kiøbmands Vahre fra Nordland til Bergen.

Kaafve-Suus, qvasi Kalve-Sod, s.n. en paa nogle Steder bekiendt Gelee, kogt af en nyfødt Kalv, som gandske heel, og naar Halsen allene er omvreden, koges i en Kedel med Vand indtil Benene falde fra, da Resten sies og settes hen at æde, som en Delicatesse for Folk af den Smag.

Kamshove, s.m. et Slags Mad, nemlig Lever og Meel kogt i Torske-Hoved. Den Mad brugte Dansken fordum paa Reyser og kaldtes Grütz-Kopf.

Kaset, adj. halvsuur, e. gr. Kaset Fisk, gr. χαζω recedo v. χασκω hisco hinc forte germ. Käse.

Klyng vel Kling, s.m. det Flad-Brød, som oversmøres eller klines formedelst Bonde-Konens ufortænkte Tommel-Finger med et eller andet Suul, e.gr. Smør-kling, Oste-kling, Fiske-kling.

Knef, s.m. en Mave-Pølse.

Komperute, s.m. et Slags Bondemad, bestaaende i nogle Boller giort af Fiske-Lever og Meel.

Kurve, s.m. Pølse.

Leev, s.m. Fladbrød baget gemeenlig af Havre-Meel saa tynd som en Vindves-Rude og gandske rundagtig.

Lepse, s.m. Samme Fladbrød naar det ældes, staar sig og bliver blødt. ληφις, acceptio.

Mösse vel Miösse, s.m. Valde af Melk, hinc Miössebröm, et slags Ost.

Morbende, s.m. et slags smaa Kiød-Pølser.

Mundgaat, s.n. velsmagende Øl.

Munget, s.n. tyndt Øl.

Muster, s.m. Sennep, idem Batav. gall. mutarde.

Næpe, s.m. en Rove, plural. Napi: voxer særdeles i Braater, meget store, flade, og af god Smag.

Nebbesild, s.m. Horngiver eller HornFisk.

Oure, s.m. Rødfisk, med skarpe Finner af god Smag.

Piir, s.m. smaa Makrel.

Prye-Bröe, s.n. kaldes ogsaa Bordpryde, et slags bedre Brød, som velhavende Bønder sette om Høytiden paa Bordet allene til Hæders, eller, som en Skue-Ret, hvorover det bliver til sidst haardt som en Steen.

Qveik, s.m. Giær, som settes paa Øl.

Rømme, s.m. Fløde, dog ikkun den, som er af suur Melk.

Skarpæte, s.m. qvasi haard Mad, kaldes i sær den vindtørrede Fisk, som paa nogle Steder ædes i steden for Brød enten til anden Fisk eller med Smør paa.

Snoop, s.n. Alleslags confiturer og syltede Frugter, særdeles Franske, som meget bruges i Bergen. σινωπι ζειν, lascivire more Sinopes.

Sötesalt, s.m. Sukker. I Sandhed maa Sukker henføres ad sales, ligesom det ogsaa conserverer Frugterne mod Forradnelsen.

Soll, s.m. Flad Brød med Melk eller Fløde paa.

Stump, s.n. Det Brød som bages i Ovnen, saavidt det settes imod Nordmandens Fladbrød.

Tiur, s.m. E kostelig Skovfugl næsten saa stor som en Ørn eller Kalekutisk Hane. Hannen er sort og Hunnen graae. De skiule sig i Furre-Træ og lever af dens Bark. Naar de vel steges er deres Kiød velsmagende.