Henry Notaker's

Norsk Matkultur

Ord om mat i norske ordlister fra 1698

Den danske kanselliråd Mathias Moth (1649-1719), som hadde fått i oppdrag å utarbeide en dansk ordbok, skrev i 1697-98 til biskopene i Danmark og Norge for å få prester og latinskolelærere til å samle inn ord som ikke var vanlig brukt i skriftspråket. Det var ord brukt av ”gemeene folk”, og det ville i praksis si dialektord. En rekke slike samlinger ble sendt inn, og nedenfor er gjengitt ord om mat fra en del av dem.

 

1. Jacob Laugesen Borchs ordsamling fra Bø i Vesterålen (1698)

2. Thomas Blochs ordsamling fra Fyresdal, Glossemata Telemarchia (1698)

3. Jacob Rasch: Norsk ordsamling. Stavanger 1698.

4. Jonas Ramus: Ordsamling. Norderhov 1698

 

1. Jacob Laugesen Borchs ordsamling fra Bø i Vesterålen (1698)

 

Bior alias Pølsse

 

Gouk pp. Gøg – impp. it slags øl som Trundheims Borgere fører til Nordland

 

Hælle: en tynd og flad steen – inde Bagste-Helle, En flad grøtt-steen at steege

 

Kams-hou: fiske-hoveder ferske fylt med gryn og fiskelever sammen menget, item med urter og specerier, der til qvadrerende siden kaagt, og ædt.

 

Knaa-oest vel undskiør: blødost af kiærnemelk og suurmelk, som skiftes paa brød til tieniste folk.

 

Kiæsemuus: en skeefuld fersk ost fra wallen sammentrøet

 

Klub: En pølse af ’Creatuurs’ Lever, Mel og vand, uden skind, kaaged

 

Kurv: it slags faarepølsser af samme materie, dog med skind paa

 

Kalv-Kip: Kalve-Læver, gryn flesk Smaaskaaren, med Peber og Salt sammen menged og indsyet i Kalve Siderne, siden kaagt, og Siden Skaaren langs efter Beenene, derefter fiirelagd – Mand kand og bruge Rosin derudj, og Anded gaat, disbedre lader sig æde –

 

Kalv-dantz: Kalvens Fødder, og Hoved Kogt, siden afskaaren Kiøded derpaa, derefter Hakket Smaat, og kaagt i melk med lided byg-gryn udj, derefter opgivid paa it fad, Naar ded er nu bleven kaalt, skivis ded i Styker, og leggis paa Tællerken –

 

Læver-unger: fiskens lever kaagt i fiskens mave, med salt og peber

 

Lefse: blødsteegt fladbrød sammen lagt, inde lefse-kleening naar levsen optagis og overstrygis med Smør –

 

Leiv: Lev ut fladbrødsleiv: En fladbrød Lev

 

Loup: it aflangt lidet kar med laag paa til mel eller smør at forvare udj inde: smør et meel-loup.

 

Møsbrøm: et slags dyppe giort af walle

 

Næpe: roe – inde Næpestap, vel Næpe-grød: Naar roerne ere kaagte heele med Skallen paa, da tager man siden Skallen af, og stødis roerne udj it fad til sammen vel smaa. Siden opvarmis det i Smør, og saa, opgivis paa fad – og ædis med gaffeler, eller Skeer –

 

Rogn-kage: en tynd kage giort af fiskelæver, Ravn, og meel, (siden) steegt i en pande –

 

Rafshou: hovedet af Helleflynderen tørrit –

 

Ruut: it slags Boller af fiske-ravn, læver og meel kogt tilsammen – inde Kompe-ruut – idem

 

Soup: Kiærnemelk inde Soup-grød - grød af kiærne-melk

 

Smeit: blødt fladbrød overgives med det fæde af den lever som kaagis af fisken –

 

Syre vel Møsse: Valle

 

Smør-Kink: en liden bald smør lagt paa fladbrød til børnene

 

Tvæster: kiød af Vilde diur

 

Aa-kaast: Meel som sammen røris med Øl eller Melk udj it fad, førend det slagis paa dend Sydende Melk eller Øl til Suppen

 

 

2. Thomas Blochs ordsamling ”Glossemata Telemarchia”, Fyresdal 1698.

 

Biønnebær – Brambær

 

Bouner – Bønner

 

Bringebær – Hindbær

 

Brou – Brød

 

Epple – Æble

 

Garpegrout – Sennep

 

Grout – Grød

 

Kaafvaal – Kalvekiød

 

Kaadn sive konn – Bygg

 

Kabret – Er en slags melck, och saaledis handlis: Effter at melcken er løbet tilsammen, hvoraff osten giøris, da kaagis valden nogen stund, och naar valden er klaret och opøst, bliffver der noget tyckt igien paa bonden aff Kiedelen som kaldis Mior; det kaagis siden to eller tre timers tid och saa bliffver det Kabret.

 

Kurf – pølse

 

Leif – Fladbrødkage

 

Miøl – Mel

 

Miok – lac, melck

 

Kinnemiok sive Soup – Kiernemelck

 

Raamoik – Raamelck

 

Mungaat – Cervisia primaria, Got øl

 

Mysse – Serum lactis, Valde Inde Myssesmær sive Prijm; Thi den kaagis aff valden, indtil saa længe det bliffver tyck som en grød.

 

Oure – Øret

 

Qvanrot – Angelica

 

Qveitte – Hvede

 

Riome – Fløde

 

Rusinbær – Rosiner

 

Skaakedræk, Ferskt øl, naar det bæris i Kiellerne och øsis paa tønderne.

 

Spa – Suppe eller Saad (jusculum)

 

Stomp – Suret eller usuret brød

 

Suus – Er en ræt aff ferskt kalffvekiød och andet røget Kiød, blandet med melck

 

 

3. Jacob Rasch: Norsk ordsamling. Stavanger 1698.

Deichmanske bibliotek. Ms. 157 (qvarto).

Bearbeidet av Sigurd Kolsrud og trykt som nr. IX i Skrifter fraa Norsk Maalførearkiv. Oslo 1956.

 

Blo-kurf           Blopølsse

 

Gron                Meel og korn in genere

 

Groud              |Puls

 

Kumler            boller paa suppen og saad Kumler kaldis smaa tycke folck, som er ej næt i positur, oc seenfærdig i gang og gærning

 

Mungot            cerevisia øl

 

Maaldryk         cerevisia tenuis tyndtøl

 

Maar-kurf        Kiødpølsse

 

Næbe              rapa, rooe

 

Qvitloug           allium

 

Raamielk          colostrum raamelk

 

Sovl                 obsonium suul

 

Stumpabrød       bolsør panis filigeneus, rubrød

 

Sula                 velling, ’møra’ cremor, sorbitio moes velling

 

 

4. Jonas Ramus: Ordsamling. Norderhov 1698

Det kgl. Bibliotek, København. Gamle kongl. Samling, ms. 773 II (folio)

Bearbeidet av Sigurd Kolsrud og trykt som nr. VI i i Skrifter fraa Norsk Maalførearkiv. Oslo 1956.

 

Beta                 en bid, en mundfuld, en beta mad, bolus

 

Bordprye         det som staar paa bordet for prydelse og anseelse. Mensæ decus et ornamentum.

 

Bumat              Smør, ost, myssesmør, Lacticinia qvæ ex bobus colliguntur

 

Drafle              genus (Dravle) cibi ex lacte cocti

 

Drot                 Hvad som dragis og samlis af fæet, Sæterdrot, det man drager sammen, mens fæet er i Sæter

 

Duur                Davre, Jentaculum.

 

Gummegrout    genus cibarii ex lacte et farina, qvod in nuptiis rusticorum plerumqz apponitur apud Norvegos septentrionales sive Nordenfields.

 

Homelkorn       Rug, Erter, Hvede; Men Nordenfields kaldis ogsaa Byg Homulkorn

 

Ilaate               tarmer som mand fylder i, naar mand giør pølse

 

Kurf                 Pølse, Farcimen

 

Lefseklining      placenta tenuissima complicata et butyro oblita, qvod edulii genus Norvegis est freqventissimum

 

Leif                  en Fladbrød Leif

 

Magjerre          Kaage, coqvere.

 

Matskræppe    Madpose

 

Moltebær         Myrbær, chamæmorus Norvegica

 

Mundgot          øl, Sød øl, bord øl, cerevisia secundaria, qvæ aliis Spiisøl

 

Supe                En Søbe, jusculum, Mundgot supe, jusculum ex cerevisia. Sild og supe, cibus servorum matutinus in tractu

Tronheimensi

 

 

 

 

 HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT - NORSK MATKULTUR

Last update at notaker.com 8 NOV 2009.