Henry Notakers Norsk Matkultur
Kilde: Bladet Husmoderen,
Kristiania, diverse nummer 1887 – 1889.
Den nationale kost.
I vort vidstrakte land er bondens levemåde
meget ulige i de forskjellige egne. Så meget ved enhver af os. Vi ved alle, at
man lever anderledes i fiskerige fjordbygder end i fjeldbygderne, anderledes i
de egentlige jordbrugsbygder end i skogtrakterne, vi ved, at trøndelagen har
sine eiendommeligheder i denne henseende så vel som Oplandene og andre
landsdele. Vi ved, at ikke alene måltiderne er ulige, men at også den tid,
hvorpå de holdes, tildels er forskjellig, så at f.eks. de tider af dagen, som i
mange egne bruges til måltid og hvile, i andre egne blir brugt til arbeide, og
omvendt.
Men
noget nøiagtigt kjendskab til disse ting har kun de færreste af os, medens det
måtte have sin store interesse at få samlet endel nøiagtige og pålidelige
opgaver om bondens levemåde rundt omkring i landet. Vi beder derfor
»Husmoderens« læsere om velvillig at være behjælpelig med at skaffe sådanne.
Ikke alene vilde slige opgaver have interesse, fordi de vilde udvide vor
kundskab om den norske bondes kår. Men der kunde vel også være nyttig lærdom og
gode vink at hente på denne vis. Vistnok er levemåden på de forskjellige steder
i høi grad afhængig af de naturlige forhold, og man kan ikke let gjøre
gjennemgribende forandringer i den tilvante levemåde, som jo i regelen er
afpasset efter disse forhold. Men det er dog ikke sikkert, at man overalt har
indrettet sig netop på den beste måde, og et og andet nyttigt vink vil vist
enhver kunne uddrage af meddelelser om, hvorledes andre steller sig.
Vi
beder altså læsere og læserinder om, at de velvillig vil give os opgaver i
henhold til nedenstående spørgsmål. Det bemærkes, at opgaver kun ønskes fra
egentlige gårdbrugere, hos hvem kostholdet antages at være omtrent slig som på
hovedmassen af ligestillede gårde i bygden. Er der forskjel på kostholdet for
husbondsfolk og for tjenere, bedes begge slags kosthold opgivet. Vi beder om,
at man velvillig vil sende os disse opgaver med tydelig angivelse af den bygd,
hvorfor de gjælder, og af indsenderens navn, men bemærker, at indsendernes
navne ikke vil bli gjengivet her i bladet. Opgaverne bedes adressert til G.
Wankel, Kambo pr. Moss:
1. Hvor
mange måltider holdes der om dagen, og til hvilke tider?
2. Giv
nogenlunde beskjed om, hvoraf hovedmåltidet (middagen) pleier at bestå, ved at
give en omtrentlig spiseseddel for enhver dag i løbet af en uge 2) om vinteren,
b) om sommeren.
3. Hvis
der holdes to hovedmåltider med vekslende kost på forskjellige ugedage, så giv
opgave, som i det foregående omhandlet, for dem begge.
4. Hvoraf
består de øvrige måltider? Hvis disse er forskjellige på de forskjellige
ugedage eller til forskjellige årstider,
så giv nærmere beskjed herom.
5. Hvad
slags brød bruges, og af hvad slags mel bages dette?
6. Hvad
slags mel bruges til grød?
[Innsendte svar:]
Vi begynder idag at gjengive de
meddelelser om kostholdet i forskjellige bygder, som man velvillig har
tilstillet os i henhold til vor opfordring i nr. 3 af »Husmoderen«. Idet vi
takker for de opgaver, som man har været saa snil at sende os, skal vi bemærke,
at det havde været hensigten at gjengive dem her i en forkortet og noget
bearbeidet form, men det viser sig, at adskillige brevskrivere har ledsaget
opgaverne med interessante bemærkninger, saa at vi tror, at læserne vil være
bedst tjent med at modtage et udvalg af disse meddelelser i uforkortet form.
Det kunde nok være bra at faa endnu nogle flere opgaver end dem, som hidtil er
indløbet, og vi henstiller til læserne, navnlig på Romerike, i fjeldbygderne og
i det Trondhjemske, velvillig at sende os saadanne:
1. Smaalenenes øvre
bygdeer
Der holdes 5 maaltider om dagen. Om
sommeren frokost kl. 5 eller rettere man skal egentlig være færdig
dermed kl. 5. Da er der kaffe- og brød med ost af skummet melk eller
kjernemelk, eller med sirup (undtagelsesvis bruges melk istedetfor kaffe), om
vinteren er frokosten noget senere og for husmændenes vedkommende i lysningen,
nogle steder holdes da ikke frokost for disse.
Efter frokosten arbeides til kl. 8, da
holdes »dugur« med melkevelling af samsigtet byg, hvede eller ogsaa
skred havremel om vinteren med sild, poteter, havremelsfladbrød som regel og undertiden
flesk, eller flesk og stuede poteter o.l.; om sommeren opbrudt »tunbrød« i
vellingen istedetfor sild, som da ikke bruges; til forandring bruges flesk,
labskaus, brød o. s. v.
Middag kl. 12. 2 dage i ugen bruges grød og melk, grøden
kogt af skred eller samsigtet mel og hovedsagelig melk. 1 dag suppe, kål eller
erter med kjød. Dagen derefter opvarmet suppe med labskaus eller andet. 1 dag
velling og spegeflesk eller stegt flesk og stuede poteter. 1 dag grynvelling og
pandekage eller blodpølse, klub eller andet, eftersom man har anledning. Hvil
til kl. 2 fra våraannens begynnelse til rugskuren begynder, ellers til kl. 1½.
Eftasverd kl. 4½ eller 5; om høsten kl. 4, om vinteren når
det er mørkt. (Om vinteren slutter da husmænd og dagarbeidere, som ikke
overnatter på gården, arbeidet for dagen). Siden rugprisen er faldt så
betydelig, er det næsten altid brød med ost eller sirup, i ånnetiderne og når
der ellers er hårdere arbeide, smør, som drik melk eller kaffe.
Aftensmad om sommeren straks efter solnedgang, om vinteren kl. 8. Om sommeren oftest grød og melk eller melkesold, forresten alt mulig uden nogen egentlig fast regel.
Fra høstpløiningen til vinteren begynder,
bruges nogle steder frokost lidt før kl. 6. Dugurd kl. 9. Middag kl. 1, saa der
arbeides i 3 skift og med omtr. 9 timers arbeidstid.
Det anførte tror jeg er det almindeligste,
men er naturligvis undergivet forskjellige ændringer efter tid, sted og »lokale
forhold«.
De 5 mål daglig er en skik fra forfædrenes
tid og som i gamle dage var ganske på sin ålads; thi da var man oppe kl. 4 og
spiste en mere volumiøs mad end nu. Nu i vore dage burde det kunne være nok at
spise 4 gange daglig, især er det liden mening i, at husmændene om vinteren
først får frokost i lysningen og så dugurd 1 times tid bagefter. Forøvrigt kan
bemærkes ved den nuværende ordning, at uagtet arbeidtiden om sommeren skjelden
overstiger 11 timer og om høsten 9 timer, så har hverken gårdmand eller husmand
nogen fritid om dagen til at være sammen med sin familie eller til anden hygge.
Der går nemlig alt formegen tid bort til spisning og måltidshvil.
Hvis man derimod om sommeren f.eks. havde
spist frokost og var færdig til at begynde arbeider kl. 5½ og så holdt dugurd
kl. 8½ med hvil til kl. 10, middag kl. 1 med hvil til kl. 2½ og så arbeidede
til kl. 6½ a 7, så havde man
E.H.
11: Øvre Eker
Nedenstående svar på de opstillede
spørgsmål gjælder præstegjeldet øvre Eker. Jeg skal forudskikke en del
opplysninger:
Overalt blandt bønderne her
spiser alle ved et og samme bord. Gårdene her er nemlig blot middelsstore,
med en besætning af fra 10 til 20 kjør og
1. Der er 4 måltider om vinteren og 5 om
sommeren. Den såkaldte »dugurd« (mellemmad ved 8--9 tiden form.) sløifes om
vinteren.
2. Middagsmaden er: Mandag:
grød; tirsdag: Stegt eller speget flesk med poteter og velling; onsdag:
Pandekager med saftsuppe eller velling; torsdag: Kjødmad; fredag:
opvarmet mad fra foregående dag med forskjellige slags eftermad som f.eks.
vafler, pandekager eller lignende; lørdag: Sild og poteter med melk
eller melkevelling; søndag: Finere slags mad som den falder efter
slagtning, fiskeri, frugtgrød og lignende. Den bedste middagsmad fåes i regelen
om søndagen, hvorhos kostholdet på de få steder, hvor herskab og tjenere spiser
separeret, på denne dag nærmer sig hinanden mere end ellers.
3. Det er bare et hovedmåltid om dagen.
4. Frokost. Kaffe og smørrebrød
efter behag.
Dugurd: Grød og melk eller »fladbrødsold«.
Eftasverd: Som om morgenen.
Kveldsmad: Grød og melk og undertiden især om høsten, sild
og poteter.
5. Brødet bages af rugmel.
6. Til grøden anvendes bygmel.
Det bemærkes, at når grød serveres til
middag, er den gjerne at en lidt finere sort. Ligeså at man i så fald gjerne
får sild og poteter til kvelds.
Det ovenanførte er i sin helhed korrekt,
skjønt naturligvis enkelte småforandringer og ombytninger foretages af
husmødrene, når de finder det bekvemt.
1.
Om sommeren holdes 4 måltider, foruden at folkene får
en hellekage eller et par skiver smørrebrød, med det
samme de om morgenen går til arbeide. Frokost holdes kl. 7½--8, middag kl. 12, non (eftasvæl) kl. 5 og aften kl.
ca. 8--9. Efter vinternætter sløifes non, af hvilken grund frokost holdes kl.
9, middag 1--2 og aften 8--9. Budeien får lidt mad ekstra, med det samme hun
går i fjøset kl. 7 om mogenen. Når vårånnen begynder, optages non igjen som
fast måltid.
2. Her bruges ikke faste retter med
undtagelse i den travleste slåttetid, da almindeligst grød benyttes til middag,
ene og alene af den grund, at kvindfolkene er ude på arbeide, og grøden er
snarest at tillave. Til de andre årstider bruges kjød, flesk, fisk (fersk,
saltet eller tørret), dravle. Lørdag benyttes omtrent altid salted sild. Til
middag altid suppe, når ikke grød eller dravle benyttes.
3. Kun et kosthold bruges, idet
husbondsfolket og tjenere gå til samme bord.
4. Frokost bestaar ofte af smør og
fladbrød (således hver lørdag), eller (tørket kjødpølse) flesk og lignende med
fladbrød og varm melk eller suppe. Non omtrent samme mad som til frokost. Dog
benyttes ofte soppe, ligesom også salt sild til sine tider anvendes. Til aften
ialmindelighed grød, dog benyttes tildels boll (klub), tildels også fersk fisk,
om man har godt forråd herpå. Om sommeren benyttes almindeligvis opigjenvarmet
grød fra middagen.
5. Brødet er næsten udelukkende fladbrød
fornemmelig baget af havre, tildels i den senere tid blandet med rug.
6. Grøden ialmindelighed af blandkorn.
Hvor man avler nok byg, eller hvor man må kjøbe korn, benyttes byg til grød.
Det er vanskeligt at sige noget bestemt om
de enkelte retter, da de meget retter sig efter årstiden og tilgangen på
fødemidler. Som noget vistnok enestående i landet kan noteres, at hverken kaffe
eller the benyttes af gårdbrugerne. Det kan til sine tider træffe, at man om
morgenen i slåtteånnen kan få en kop kaffe, men har man, eller kan man på nogen
måde skaffe melk. så benyttes den.
At give en nøiagtig beskrivelser over den
nationale kost for distrikterne heromkring er ikke saa godt, da den varierer på
kort afstand; men jeg skal forsøge at gjøre den saa nøiaktig som muligt.
Brugene er jo her ialmindelighet små, så
der kun bruges et stel for husbondsfolk og tjenere. På de større brug hos de
såkaldte propritærer er der jo to stel; men der er som sagt få deraf.
Om sommeren begynder arbeidet kl.
Middagen er kl. 12 med 1½ à 2 timers hvil
og består af grød og melk, lørdag og søndag undtagen. Om lørdagen er det sild
og poteter med suppe, grøden er da til frokost, og om søndagen er det kjød og
flesk med kjødsuppe til eller fisk med smør og poteter og melkesuppe.
Før man begynder arbeidet efter
middagshvilen, drikkes i ånnetiderne en kop kaffe, hvortil spises et stykke
brød. Mellemmad (non) spises kun om hverdagene og er kl. 4 à 4½ med ½ times
hvil og består ialmindelighed af sild og poteter med suppe til (bygmel og
vand). Om sommeren kan undertiden benyttes havrefladbrød brækt i melk og
tildels smørrebrød.
Aftensmaden spises kl. 8 à 9 og består
alle dage undtagen lørdagen af grød og melk. Lørdag aften er det almindelige
fisk med smør og poteter til og melkesuppe.
Fladbrødet (tyndbrødet) er af havre.
Brødet forresten af rug og byg med poteter i.
Grøden er af blandkorn (havre og byg).
Naar man kommer længere ud mod havet på
fiskeværene, benyttes mere fisk istedenfor kjød og vistnok også med smørrebrød
og kaffe end inde i fjordene.
1. Der holdet 5 måltider.
1) Førøåbit om sommeren kl. 4 og tildels
før; om vinteren kl. 5 og 6. 2) Åbit kl. 7. 3) Dugurd kl. 11; Non kl. 4 og
kvellvord kl. 8.
2. Hovedmåltidet er dugurd'n, undtagen om
søndagen, da non kl. 3.
Søndag: Kjød, flesk eller pølser med
poteter og suppe.
Mandag: Labskaus, suppe
Tirsdag: Rød og hvid koost til fladbrød.
Vælling af vand og mysos.
Onsdag: Sild, poteter og vælling.
Torsdag: Salt fisk, poteter og
melkevælling.
Fredag: Kjød, flesk, poteter og suppe.
Lørdag: Sild, poteter, vælling eller melk.
Kaffe kl. 1 -- før man går ud igjen efter
hvilen.
3. Der er i regelen kun et hovedmåltid. Om
sommeren kan der tildels holdes 2 hovedmåltider. Da er det helst grød eller
klub til dugurd'n og kjød til non's.
4. Førøåbit: smørrebrød og kaffe
med det samme man står op. Åbit kl. 7: smør, fladbrød, gammelost eller
mysost, melk eller øl. Non kl. 4: fladbrød
og melk samt rød og hvid koost. Kvellvord kl. 8: grød og melk.
5. Der bruges dels fladbrød, bagt af
bygmel, dels almindeligt rugbrød af samsigtet og ofte af finsigtet mel.
6. Til grød bruges finmalet grynmel;
tildels bygmel.
I slåtånna, når det er rigtig »drivande«
høveir, bruges tildels foruden kaffe til »førøåbiten«, og efter middagshvilen
også, kaffe og et smørrebrød om eftermiddagen kl. 6 -- mellem non og
kvellvord'n, men da arbeides der også til kl. 9 om aftenen. Om søndagen sløifes åbiten. Der drikkes kaffe til et smørrebrød, straks man står op; så spises dugurd kl. 10;
denne har tidligere ufravigelig bestået
af flødegrød; om sommeren
er nok dette ganske almindelig fremdeles. Forresten bruges grød af melk og tildels
opblandet med »potetstappe« med flødemelk til.
Hovedmåltiderne -- dugurd'n -- består i
regelen af forannævnte slags; det kan naturligvis ændres på mange måder, og
især søger man at benytte melken mest mulig. En af hovedgrundene mod meieri i
denne og nabobygderne har været den, at man har frygtet for at blive »madløs« i
huset når den skummede melk kom væk.
Man har naturligvis i det sidste søgt at
spare på smørret mest mulig; om vinteren bruges derfor til »åbiten«
forskjelligt andet -- som flesk, blodpølser o.a. Men om sommeren må der være
smør til åbiten, dersom man vil undgå et dårligt rygte for sit kosthold.
Hos gårdbrugerne spiser alle uden
undtagelse ved samme bord. Kostholdet er omtrentlig uforandret om vinter og
sommer. Om sommeren bruges mere spegemad, og man må da benytte tykmelk, som
sættes om våren, førend kreaturene sendes til sæteren.
VI. Asker.
1.
Der holdes i regelen 5 måltider om dagen, i den senere tid enkelte 4 måltider
om vinteren for husmændene. Frokost kl. 5 à 5½, dugurd kl. 8, middag kl. 12,
eftasvæl kl. 5, aften kl. 8.
2. Søndags middag almindelig grød af melk
og risengryn eller hvedemel. Mandag ditto, om vinteren saltepølse, om sommeren
fisk. Tirsdag spegeflesk. Onsdag og torsdag kjødmad. Fredag pandekage og
sødsuppe. Lørdag labskaus og melkevælling, tildels sild om vinteren. Herfra kan
naturligvis gjøres afvigelse, f.eks. om vinteren småmad efter slagtningerne, om
sommeren mere fisk.
3. Der holdes ikke mere end et hovedmåltid
hverken sommer eller vinter.
4. Frokost, kaffe og smørrebrød. Dugurd
sild og melkevælling. Eftasvæl kaffe og smørrebrød. Aftens om regel grød af
sigtet byg og melk til grøden. Omtrentlig ens hele året.
5. Som brød bruges ovnsbrød bagt af
rugmel; til grød finsigtet bygmel.
Ingen egentlig
forskjel på husbondsfolkenes og arbeidernes kost; men spises ikke ved et bord.
VII. Søndre
Bergenhus amt.
Kostholdet er ikke så lidet forskjelligt i
de forskjellige bygder her i amtet og skal jeg derfor i denne min besvarelse på
de til mig sendte spørgsmål skille mellem de indre bygder (Hardanger) og
kystdistrikterne.
A. Hardanger
1. 4 måltider. Om vinteren: frokost kl. 7,
»daur« -- daure -- kl. 12, »non« kl. 4 à 5 og aften kl. 9. Om sommeren: frokost
kl. 5½, »daur« kl. 11, »non« kl. 3 og aften kl. 9.
2. »Non« er det egentlige hovedmåltid. Det
består af: søndag: kjød, flesk og suppe, ofte erter; mandag: spegesild med
suppe eller melk, tirsdag: fisk eller kjød, onsdag: forskjelligt; torsdag: kjød
og flesk med suppe; fredag: spegesild med suppe, og lørdag; fisk med smør eller
fedt.
3. To hovedmåltider holdes ikke.
b) Om sommeren. Frokost: smør og
gammelost, fladbrød og hardangerkager med kaffe. »Daur«: grød og melk med
kjødlevninger eller smør og kager eller brød. Aften: grød og melk.
5. Fladbrød af rugmel og bygmel (blanding)
og hardangerkager af sigtet og hjemmemalet rug og syret som til rugbrød.
6. Bygmel til grød om sommeren. Grynmel
eller risengryn og hvedemel til melkegrød om vinteren.
B. Kystdistrikterne.
1. 5 måltider. Om sommeren. Forfrokost kl.
4, frokost kl. 8, middag kl. 12, non kl. 4, aften kl. 9. Om vinteren ligedan,
foruden at forfrokost ikke haves da.
2. Hovedmåltid. Søndag: fersk fisk og
tildels kjød; mandag: spegesild, helst brisling med melsuppe; tirsdag: sild og
suppe; onsdag: sild og suppe; torsdag: sild og suppe, fredag og lørdag ligeså.
4. Forfrokost: potetskage med smør eller
sirup og kaffe; frokost: grød og melk, tildels sild. Non: grød eller
poteteskager med smør eller sirup på og kaffe; aften som oftest fersk fisk og
poteter. Fiskesuppe bruges ikke. Haves ikke fersk fisk, så spises sild og
poteter.
5. Fladbrød af havremel.
6. Havremel og tildels bygmel.
I
almindelighed spises husbondsfolk og tjenere ved samme bord overalt her i amtet.
W.J.
VIII. Fra en bygd i
Hardanger.
Nedenstående
svar på de opstillede spørgsmål i »Husmoderen« no. 3 gjælder Vikebygd i
Ullensvangs præstegjæld, Hardanger.
Om vinteren.
1. Frokost kl. 7. Søndag: kaffe, smør,
ost, poteteskager, vaffelkager og småkager. De andre dage i ugen bruges ofte
kogt melk i stedetfor kaffe og brød istedetfor kager.
2. Middag kl. 12. Dravle af skummet melk
kogt til den er rødlig, så haves det skyr i til den bræster i klumper, så gives
den et let opkog, stundom halgveit (melkegrød). Det samme spises hver dag i
ugen.
3. Non kl. 5. Søndag: kraftsuppe, kjød,
flesk, kålrabi, poteter og brød; mandag: stegt flesk eller pølse, poteter, brød
og melk; tirsdag: fisk, smør, poteter, brød og melk; torsdag: det samme som
søndag; fredag: kålrabi, poteter og kjød koges og klubbes sammen, kaldet potetsståpe,
brød og melk til; lørdag: det samme som tirsdag.
4. Kveldsmad kl. 9. Dravle eller halgveit,
hver dag det samme.
Om sommeren.
1. Frokost kl. 6. Søndag: kaffe, smør, ost
og småkager, de andre dage i ugen bruges brød istedetfor kager.
2. Middag kl. 11. Grød, poteter, spegekjød
eller røgesild og sur kjældermelk, opblandet med halvdelen vand.
3. Noen kl. 3½. Det samme som om vinteren.
4. Soleglamad kl. 7. En småkage, påsmurt
smør og ost, som spises ude på slåtteteigen.
5. Kvældsmad kl. 10. Grød og sur melk.
6. her holdes 4 måltider om vinteren og 5
om sommeren.
7. Overalt blandt bønderne her spises der
ved et og samme bord.
8. Hver bruges fladbrød bagt af rugmel,
tildels bygmel eller begge dele sammen.
9. Til grød bruges rugmel.
10. Om høgtiderne, især til jul, haves her
finere mad og da får vi gjerne et glas vin eller brændevin til maden.
Det ovenstående er det almindeligste,
skjønt naturligvis enkelte småforandringer og ombytninger foretages af
husmødrene, når de finder det bekvemt.
De her omhandlede småkager er i mange
bygder lidet eller intet kjendt, derfor vil jeg her give følgende oplysninger.
Dagen før man steger kager, må deigen
knades. Den må være af rugmel, helst
sigtet, og lunkent vand med
Den følgende morgen knøes deigen om igjen,
men ikke så hård som til fladbrød.
Så fyres der i ovnen, at den blir godt
varm før man begynder at stede, og så begynder en at bage kagerne, en anden at
kråte, og en tredie at stege dem. Når man så er kommen igang med det, kan der
steges en hel sæk mel om dagen. Kråtet eller de furer, som sættes på kagen,
udføres med en dreiet valse af træ (tildels af jern) med smale kammer på tvers,
først valses kagen, så dreies den halvt og valses igjen så der dannes
firkantede ruder, (furene må være dybe). Så lægges kagen på spaden med kråtet
ned, og oversmøres med vand på den slette side, så i ovnen og steges.
Ovnen ligner en bagerovn, den er
Disse kager kan gjemmes hele året og er
lige gode.
G.S.
IX. Vestre Slidre.
4 måltider. Kl. 7 à 8 morgen, kl. 12
middag, kl. 4 efterm. og kl. 8 à 9 aften. Der er samme stel sommer og vinter.
Hovedmåltidet er »non« kl. 4 eftm., består vekselsvis af: Flesk eller kjød
eller begge dele, poteter, fladbrød, stundom kjødsuppe med erter og gryn.
eller: Smør, ost (gammelost, pultost,
mysost), sild og poteter eller vælling og fladbrød.
Frokost
(kl. 7 à 8 morgen) består ofte af samme slags som "non", ellers med
undladelse af en af de slags. Er der således smør til frokost, er der
almindelig kjødmad til "non". Kaffe almindelig 2 gange om dagen: om
morgenen kl. 5 à 6 og efter "dugurdshvilen" kl. 1 à 1½ eftm.
De
øvrige måltider består af grød og melk eller om sommeren, når kreaturene er på
sæteren, af "surprim", kogt af sur valle. Som brød bruges fladbrød,
bagt af bygmel. Til grød bruges bygmel.
X. Gjerpen præstegjæld.
Opgaverne gjælder fornemmelig for mindre
og middelsstore gårde, hvor kostholdet er ligt for husbondsfolk og tjenere.
1) Der holdes 5 måltider om dagen, nemlig
morgen kl. ½6, dugur kl. ½9, middag kl. 12, øgt kl. 4 og aften kl. 7 à 8. Om
vinteren, når dagene er på det korteste, spises tildels noget senere til morgen
og duguren sløifes.
2) Faste spisedage bruges ikke; men maden
veksler efter omstændighederne mellem saftsuppe og pandekager, kjødsuppe med
kjød og flesk, melkevelling og sild eller spegeflesk samt melkegrød. Til
kjødspiserne bruges fladbrød (bagt af havremel) og poteter.
3) Der bruges ikke mere end et hovedmåltid.
4) Morgen: Smør og brød og kaffe. Dugur:
Grød og melk. Grøden er ofte fra den foregående dag, og får man derfor, især om
vinteren kogt melk til den. Øgt: Smør og brød og kaffe. Aften: Grød og melk.
5) Det almindelige brød bages af samsigtet
rugmel.
6) Til grød bruges samsigtet bygmel.
XI. Søndre
Trondhjems Amt.
a) Ørkedalen herred.
5 måltider: Førebid kl. 5 til 5½. Frokost
kl. 7 til 8. Middag (dugurd) kl. 11 -- 1 (om vinteren kun 1 times hvile).
Mellemmad ("non") kl. 4--5. Aften ("natvard") kl. 8.
Hovedmåltidet er her kl. 4 em. (non) og består af: søndag og
torsdag: salt kjød og flesk med kjødsuppe, hvori byggryn, poterer,
kålrabi, fladbrød. 3 dage ugentlig sild, dels kogt, dels speget, med
vanligt tilbehør (melkesuppe eller blandmelksuppe). 2 dage fisk, ludefisk
eller saltet torsk, den første især om vinteren, med poteter, smør, fladbrød og
suppe eller melk. Eller der kan varieres med fisk og spegemad, hvilken sidste i
den varmeste sommertid også træder i stedet for sild.
Førebid består af kaffe og et stykke smørrebrød.
Frokost: Tykmelk og fladbrød ("sold") eller
melkesuppe, hvortil lidt flesk, koldt kjød, pølser eller lidt smør til
fladbrød. Gjerne en dag ugentlig såkaldt "klubb" med smeltet madfedt.
"Klubben" laves af revne poteter sammeneltet med bygmel til en deig
og i runde stykker kogt i vand. Eller såkaldt klepmelk (lignende materiale som
i klubben, kogt i små stykker sammen med melk). Oftest om søndagen kaffe og
smør og brød. Oftest om søndagen kaffe og smør og brød. Efter denne angivelse
varieres på de forskjellige ugedage.
Middag ("dugurd"): Grød og melk (stående
regel) samt kaffe og et stykke smør og brød, før man går ud efter hvilen.
Aften ("natværd"): Grød og melk.
Som brød bruges dels af sammalet rugmel
(grovbrød), dels såkaldt "potetkage", der laves af kogte og
knuste poteter, eltet sammen med enten bygmel eller rugmel og i form af runde,
ca.
Som mel til grød anvendes mest almindelig
blandkornmel (altså sammalet).
Som regel bruges samme slags kost til
husbondsfolk som til tjenere og spises ved samme bord.
b) Melhus herred.
5 måltider: Førebid 5½ --6. Frokost 8--9. Middag 12--2.
Mellemmad ("non") 5--6. Aften kl. 8 à 9 = 10 og 11 timers arbeide pr.
dag.
Hovedmåltidet holdes her kl. 12 (altså middag) og består to
dage af salg kjød og flesk som i Ørkedalen uden kål eller erter, der i det hele
taget ikke bruges her i amtet.
1 dag spegeflesk med vand- eller melkesuppe (velling).
1 eller 2 dage fisk, salt
rorsk, uer (rødfisk) eller ludefisk (om vinteren).
1 eller 2 dage "klubb" eller
"klepmelk".
1 dag sild, når den ikke bruges til aften.
Kaffe før man går ud efter hvilen.
Førebid: Kaffe og et stykke smør og brød.
Frokost: Grød og melk, undertiden kaffe og smør og brød
(helst søndag).
Mellemmad
("non"): Grød og melk, eller i meieritrakterne kaffe og smør og brød.
Aften: Sild med almindeligt tilbehør eller, hvor smør
og brød er anvendt til "non", grød og melk.
Brød af sammalet rugmel (almindeligt ovnsbrød) som regel,
undertiden potetkage af samme materiale som i Ørkedalen (se ovenfor) eller vaffelkage
samt fladbrød af sammalet havre.
Sammalet bygmel eller ofte grynmel
anvendes til grød.
Kun et kosthold ved samme bord for hele
personalet.
c) Soknedalen herred.
5 måltider: Førebid kl. 5. Frokost kl. 8--9. Middag
kl. 12--2. Mellemmad kl. 4½--5½. Aften kl. 8 à 8½. = 10½ arbeidstimer pr. dag.
Hovedmåltidet
holdes kl. 4½ ("non") og består 2 dage af salt kjød og flesk
(suppe og poteter, fladbrød); 1 dag spekeflesk med suppe, fladbrød, 2
eller 3 dage sild med almindeligt tilbehør; 1 dag saltfisk med grød
og smeltet fedt.
Kaffe
efter hvilen.
Førebid
består af: Kaffe og et stykke smør og brød uden ost eller andet til.
Frokost
("åbid"): Klepmelk enkelte dage, grød og saltfisk med fedt til
andre. Ellers fladbrød med smør og gammelost tildels med poteter; melk.
Middag
("dugurd"): Grød og melk eller fisk og grød (1 dag)
eller klubb (1 dag).
Aften:
Melk og fladbrød ("sold") om sommeren, løbet melk og
vaffelkage (især om vinteren) eller der varieres også med spegemad
og poteter med melk eller melkesuppe til.
Grovbrød
af sammalet rugmel, vaffelkage og fladbrød af havremel.
Til
grød bruges spidset bygmel (en mellemting mellem sammalet og grynmel).
Kun
et kosthold ved fælles bord.
d) Strinden herred.
5
måltider: Førebid kl.4½--5. Frokost kl. 7--8. Middag
kl. 11--1. Mellemmad kl. 4--5 og Aften kl. 8. Dette gjelder for
sommeren. Om vinteren begynder arbeidet kl. 6 og hviles ved frokosten 1/2 time,
middagen 1 time, mellemmaden 1/2 time, og sluttes kl. 7.
Hovedmåltidet
er middagen kl. 11--1 og består 2 eller 3 ugedage af sild, blandmelksuppe
(velling), poteter, fladbrød; 1 eller 2 dage af fisk (ludefisk eller salt
torsk) med poteter, fedt, fladbrød, drikke (melk eller blanddrikke); 2 dage
(søndag og torsdag) kjød og flesk med almindeligt tilbehør; 1 dag flesk med
"melkegryn". Eller ofte 1 ugedag klubb og fedt eller klepmelk.
-- Som regel bruges ikke kaffe efter
middagshvilen, undtagen når man har melk og fladbrød eller lignende til
mellemmad.
Førebid
består af: Kaffe og smør og brød (uden ost eller andet).
Frokost:
Grød og melk med oftest en bid kjød, flesk eller en brødskive efter om
sommeren. Søndag kaffe og smør og brød uden førebid.
Mellemmad
("non"): kaffe og smør og brød som regel eller undertiden om sommeren
melk og fladbrød eller spegemad.
Aften:
Grød og melk (søndag ofte melk og fladbrød) eller sild, når der ikke har
været sådan til middag. Enkelte gårde har dog som regel sild til aften.
Brød
af sammalet rugmel og fladbrød af havre eller tildels potetkage af
samme materiale som før nævnt.
Til
grød bruges som regel spidset bygmel. Undertiden grynmel.
På
de mindre, længere fra byen (Trondhjem) beliggende gårde er der som regel kun
et kosthold. På en del af de nærmere byen liggende gårde er kostholdet
adskilt for husbonde og tjenere.
Som
en almindelig regel ved kostholdet her i amtet kan siges, at jo mindre gårdene
er, desto større uregelmæssigheder både med hensyn til spiseseddelen og
arbeidstiden, noget, som vistnok har sin grund i, at man på sådanne gårde
sjelden har fremmede arbeidere.
Angående
brugen af kaffe, så nydes denne regelmæssig 2 gange daglig (til førebid
og enten straks efter middagen eller til mellemmaden).
Desuden
vanker der kaffe, så ofte der kommer et menneske tilgårds, ligegyldigt til
hvilken tid på dagen, ligesåsnart lige foran middagen som straks efter.
Særlig
i fjeldbygderne udmærker man sig i denne retning og tillige derved, at når
kaffe serveres, går det rundt til hele personalet (selv unge børn på 5--6 år) i
store kopper og gjentagende iskjænkning.
Som
et mål på forbrugen af kaffe kan anføres en opgave fra en liden fjeldbygd med
ca. 500 mennesker. Der blev indkjøbt kaffe for 5000 kroner for et år eller for
10 kroner pr. individ. Regnes så hertil forbrugen af sukker og fløde (til
kaffen) til et ligestort beløb, blir den samlede sum, som medgår til
kaffedrikningen ca. 20 kroner pr. individ.
Forbruget
af øl er lidet. Som regel brygges lidt på gårdene til de store høitider og
familiefester. Bayerøl påtræffes yderst sjelden udenfor skydsstationer og kun
få af disse også.
Ovenstående
angivelser må betragtes som en middelangivelse fra amtet, dog med den
bemerkning, at i Fosens fogderi (kystdistrikterne), hvorfra jeg ingen opgave
har, anvender man noget mere sild og fisk og mindre kjød. Kaffe i fuldkommen så
stor udstrækning.
J.A.
XII. Akerhus Amt.
a) Eidsvold.
5
måltider om dagen: kl. 6, 8, 12, 4½ og 8.
Til
middag: Søndag fersk suppe med kjød, flesk, poteter og fladbrød. Mandag
melkegryn af byggryn og lapskaus (om sommeren spegemad). Tirsdag suppe af erter
eller hovedkål, kjød, flesk, poteter og fladbrød. Onsdag opvarmet suppe fra
foregående dag, klot og fedt eller melkegrød. Torsdag melkevelling, kjødkager
eller en kjødret tilberedt på anden måde, poteter og fladbrød. Fredag samme slags
mad som tirsdag eller også undertiden saftsuppe. Lørdag melkevelling,
lapskaus eller sild.
Al slags suppe sættes frem på bordet i et stort fad, hvoraf alle spiser,
derimod skiftes sulretterne og lægges da gjerne på et stykke fladbrød.
Bespisningen varierer omtrent i de samme retter vinter som sommer, dog serveres
lidt kraftigere og rigeligere mad om sommeren og da især i ånetider.
Der
holdes kun et hovedmåltid.
Om
morgenen kaffe og tørmad. Denne består enten af ovnsbrød og vaffel,
fladkager eller også af lefse med smør og ost eller sirup eller en kjødbit. Frokost:
velling, poteter og fedtduppe eller lignende eller (især om vinteren) sild.
Ialmindelighed kaffe med sukker, når man går ud igjen efter middagen. Aftensmad
(aftensvælen) omtrent som om morgenen (føreduguren). Kvældsmad
(kvældsvælen): velling, sild og poteter, også bare velling. -- Ingen forskjel
på de forskjellige dage i ugen, kun ialmindelighed rigeligere på smør og sul om
sommeren end om vinteren.
Af
brød bruges ovnsbrød, vaffel, fladkager og lefse; ovnsbrødet bages af
rug- og bygmel, lefse af byg- og ertemel, fladkager af bygmel og tildels
poteter, fladbrød af havremel.
Til
grød bruges bygmel, før i tiden brugtes for det meste havremel.
På
enkelte gårde spiser husbondsfolkene ved et særskilt bord, retterne er ikke
særdeles afvigende, dog lidt finere og bedre anrettet, omtrent som for
håndværksfolk.
Den
her angivne kost er vel kanskje lidt for meget ensartet, da det ikke er godt at
opnævne alt, som en kløgtig husmoder ved at finde på til de forskjellige
måltider, dog er den vel snarere tarveligere end bedre end den her angivne,
ellers kan den vel være forskjellig på de forskjellige gårde.
b) Ullensaker.
Der
holdes 5 måltider, således nemlig: sommeren kl. 5½ morgen, kl. 8, 12, 4½ og kl.
9 eller efter solnedgang; vinteren kl. 6½ morgen, kl. 9, 1, ca. kl. 5 eller
efter at mørket har standset udearbeidet, og til aften kl. 8--9.
Nogen
regelmæssig spiseseddel eksisterer ei, man bruger efter omstændighederne,
hvad som kan falde: 2 dage om ugen, nemlig søndag og torsdag, er der
regelmæssig kjød eller flesk med suppe eller grynsåd til middagen; om morgenen
er der en halv kage af samsigtet rugmel med smør, smult eller sirup, og kaffe;
til frokost melkevelling og et stykke kage til; middag de øvrige 5
dage forskjelligt, et par dage almindelig sild og poteter og dels sød melk,
dels melkegryn eller opkogt melk, en dag pandekage og melkegryn; eftasverd
kaffe og en halv kage således som om morgenen, og til aften velling af
bygmel med melk i og et stykke kage til. Til middag om sommeren bruges enkelte
dage grød af bygmel og melk eller gryngrød med melk, undertiden melkegrød med
melk til drikke.
Til
fladbrød bruges godt havremel, til kage samsigtet rugmel.
Til
grød bruges dels gryn påjevnet med bygmel, dels godt havremel.
Med
hensyn til arbeidstiden, da varer denne om sommeren til solnedgang og om
vinteren så længe det er lyst.
Hviletiden
efter måltiderne er i almindelighed om sommeren 1 time frokost, 2 timer middag
og 1 time eftasverd; om vinteren ½ time mindre.
Ialmindelighed
spiser familien og husmænd samt tjenere isammen, der er dog nogle steder, hvor
husbond med familie og håndværkere spiser i et rum for sig selv, men uden at
der gives nogen forskjel på maden, som er omtale værd.
XIII. Ringebo i
Gudbrandsdalen.
4
måltider om dagen: kl. 6, 10½, 3 og 8.
Til
middag: Søndag: Erter, kjød og flesk.
Mandag:
Sild og poteter samt suppe, lavet af myseost og vand.
Tirsdag
og torsdag: Erter, kjød og flesk.
Onsdag:
Søtost eller hvid gjedost og suppe.
Fredag likeså eller som mandag. Lørdag
lapskaus og grynsuppe.
Der
holdes kun et hovedmåltid.
Om
morgenen: Ost eller smør og brød; melk og brød (sold) melkevelling eller
grød og melk; grød og melk eller poteter og melk.
Som
brød bruges fladbrød, tildels af ertemel, tildels af bygmel.
Til
grød bruges bygmel.
XIV. Namdalen.
Man
holder fire måltider om dagen, undtagen søndag da tre. Om morgenen
bruges desuden førebid, (åbit). Om sommeren har man kaffe og førebit kl.
5--5½, frokost 7½, middag 11½, kaffe efter hviletid 1½, mellemmad, non, 4,
aften kl. 8. Om vinteren kaffe og førebit kl. 6, frokost 8, middag 12,
mellemmad og kaffe 4, aften 81).
1) Vi skjønner ikke rettere end at dette blir
fuldstændigt 5 måltider om sommeren, 4 om vinteren. Og dertil om sommeren endnu
kaffe, når man har hvilet middag! Vi misunder ikke de trondhjemske husmødre,
som sandelig må have nok at bestille.
Red.
anm.
Søndag
middag almindeligst saltet kjød med gryn og erter, tildels fisk og poteter med
melkevælling.
Mandag
middag speget sild, poteter og suppe af grynmel og vand.
Tirsdag
middag fisk og poteter med fedt og drikke til.
Onsdag
middag afkogt sild med poteter og suppe.
Torsdag
middag kjød, kogt eller speget. Tildels flesk med suppe til.
Fredag
middag fisk, poteter og fedt.
Lørdag
middag speget sild og suppe.
Søndag
middag bruges også stegt flesk og speget kjød og flesk med suppe.
Søndag
aften opvarmet melk på grød eller grød med melk til og tildels om sommeren
filbunke, rømmekolle.
Mandag
aften fisk, poteter og fedt.
Tirsdag
aften afkogt sild med poteter.
Onsdag
aften bittesuppe, kjødsuppe med småskåret kjød, poteter og kålrabi.
Torsdag
aften sild og poteter, kogt sild.
Fredag
aften sildegryn, etslags suppe med småskåret sild, poteter og kålrabi.
Lørdag
grød.
Søndag
morgen smør og brød.
Mandag
og tirsdag morgen grød.
Onsdag
morgen poteter og spegemad.
Torsdag
og fredag morgen grød.
Lørdag
morgen poteter og spegemad.
Til
mellemmad om vinteren bruges helst smør og brød, tildels klepmelk, melboller
med fedt til, og om sommeren meget tyk melk og fladbrød (fladbrød af havre).
Forresten bruges almindelig ovnsbrød mest af sammalet, tildels af sigtet
rugmel, der bruges også et slags poteteskage (kaldet løip), bygmel eller
grynmel bruges til grøden.
Den
her angivne kost er som den bruges hos de bedre stillede gårdbrugere på disse
kanter, hos en stor del er den simplere. Kjød bruges, tildels meget lidet, da
bønderne på de små brug ei har så meget at afse til slagt og er af det lille
ofte nødt til at sælge for at skaffe kontanter. Kaffeforbruget er i den sidste
tid noge aftaget og erstattet med melk, der hvor den haves nogenlunde rundelig.
XV. Strinden ved
Trondhjem.
a) Sommeren.
Kl. 4½ kaffe og smør og brød.
" 5--7 arbejde.
" 7--8 frokost, grød og melk.
" 8--11 arbeide.
" 11-1 middag, 2 à 3 gange sild og poteter med
melkevælling; 1 gang smør, ost og fladbrød med melkevælling (smøret og osten,
som da er rød og hvid magerost, skifter) 2 gange fisk (klipfisk, ludefisk eller
saltet uer) med poteter og melkesuppe, 2 gange kjød og flæsk med kjødgryn.
Kl. 1--4 arbeide
" 4--5 mellemmad
(non) kaffe og smør og brød eller fladbrød og melk. Haves sild til middag,
bruges fladbrød og melk til non, men da kaffe kl. 1.
Kl. 5--8 arbeidstid.
" 8 aftensmad,
grød og melk undtagen lørdag og søndag, da melkegryn (kogt melk, hvori gryn og
erter).
b) Vinteren
Kl. 6--7½ arbeidstid.
" 7½--8 frokost.
" 8--11½ arbeidstid.
" 11½--12½ middag.
" 12½--5
à 6 arbeidstid.
" 5
à 6 mellemmad.
" 8 aftensmad.
XVI. Trakten omkring Steinkjær.
Kl. 5½ frokost,
kaffe og smør og brød.
" 6--10 arbeidstid.
" 10--12 middag: Sild poteter og suppe;
kaffe kl. 12.
" 12--3 arbeidstid.
" 3--4 non: Varm mad, som skiftes.
" 4--8 arbeidstid.
" 8 aftensmad, grød og melk.
XVII. Værdalen.
Kl.
5½ frokost. Opkogt sødskummet melk eller kaffe og smør og brød (hyllekager med
smør og blød mysost).
Kl. 6--10 arbeidstid.
" 10--12 dugur: sild og poteter og melkesuppe.
" 12--3 arbeidstid.
" 3--4 non: Skiftet
mad, fisk, kjød, m.m.
" 4--8 arbeidstid.
" 8 Aftensmad: Grød og melk,
undertiden sild og poteter.
XVIII. Næs i Hallingdal.
Kl. 5 frokost. Kaffe med potetkage
eller fladbrød med smør og ost.
Kl. 5½ --9 arbeidstid.
" 9--10 dugur: Grød og sur melk.
" 10--2 arbeidstid.
" 2--3½ middag: Smør,
ost og fladbrød med primvælling
eller sur melk afvekslende med spegemad,
blodmad eller pandemad. Kaffe efter hvilen.
Kl.
3½ à 4 -- 8 à 9 arbeidstid.
" 9 aftensmad.
For de 3 sidstnævnte
distrikters vedkommende er det nærmest sommertiden, at opgaven
gjælder; om vinteren falder måltider og arbeidstider mere uregelmæssig.
Det er vist det almindeligste
i det hele taget på bygderne
hos os, at man holder 5 hele måltider for dagen eller også 4 måltider og da eftermiddagskaffe. Men er ikke dette for meget?
Amerikaneren klarer sig jo med 3 måltider og præster
vist ikke mindre arbeide end vi. En
anden sag, som der sikkerlig burde arbeides kraftig for, er en indskrænkning af
kaffebrugen. Her drikkes jo årlig henved 8 millioner kg. kaffe eller
G.T.
XIX. Nordtrøndelagen -
Namdalens sjøbygder indbefattet.
1. Frokost kl. 8 fm., middag kl. 12, nonsmad
(mellemmad) kl. 4 efm., aftensmad kl. 8 efm. Desuden kl. 5--6 om morgenen et
smør og brød med kaffe (førebit) og i ånnetiderne tildels et smør og brød med
kaffe kl. 6 efm. (kveldsbit).
2. Middag: I almindelighed sild med
fladbrød og poteter samt suppe undtagen helligdage, da man til middag har kjød
og flesk med melkesuppe eller lignende. Silden spises alm. speget, sjeldnere kogt.
Kaffe om eftermiddagen kl. 1. Paa embedsgårde frokost kl. 6, middag kl. 10,
mellemmad kl. 3 og aftensmad kl. 8.
3. Varm melk og grød om vinteren, tykmelk
(tættemelk) om sommeren, alm. med lidt kjød eller smør og brød til frokost; til
mellemmad melkegryn med kjød og flesk. Til aftens grød og melk. Tildels salt
fisk til frokost eller mellemmad.*
4. Som brød bruges i almindelighed
poteteskage af bygmel, tildels med lidt rugmel i. Ellers bruges næsten til alle
måltider fladbrød, baget af havremel og vand, tildels med poteter.
5. Til grød bruges bygmel og
undtagelsesvis grynmel.
*) Poteteskage med smør paa samt melk
bruges tildels som mellemmad.
XX. Flå i Hallingdal.
1. Der bruges 4 måltider: Frokost om
vinteren kl. 6, om sommeren kl. 5, dugur kl. 9, middag kl. 2, hele året.
Aftensmad om vinteren kl. 7, om sommeren kl. 8. Til håndværkere bruges eftasvel
kl. 6.
2. Middag om vinteren:
Søndag: Kogt kjød og kjødsuppe med
hovedkål eller gulrod og kålrod eller stegt kjød og poteter og tyk melk.
Tirsdag: Potetstappe eller hakket
kalvekjød eller frikassè samt vandvælling eller opvarmet kjødsuppe.
Torsdag: Erter, kogt kjød med kålrod, klub
og poteter til.
Om sommeren:
Søndag: Speget kjød og flesk eller ost og
prim, poteter og kjældermelk.
Tirsdag: Ost og prim samt vandvælling.
Torsdag: Erter, kjød (kogt) og klub.
Lørdag: Ost og prim eller lapskaus samt
vandvælling (supan).
Lørdag: Lapskaus eller saltepølse og
poteter eller ogsaa kjærnemelksgrød med melk.
3. De øverige 3 dage i ugen, mandag,
onsdag og fredag bruges sild og poteter samt vandvælling eller opvarmede erter.
Sommer og vinter ligedan. Til håndværkere bruges smør til sild og poteter og
ofte tykmelk istedetfor vandvælling.
4. Frokost om vinteren:
Mandag, onsdag og fredag: veksles med
forskjelligt, såsom klubberøre, stegt fåre- eller gjeteribbe, stegt eller
syltet flesk med poteter eller også smør og brød og altid kaffe.
Søndag:
Smør og brød og kaffe.
Om
sommeren:
Mandag, onsdag og fredag: enten smør og
brød og kaffe eller smør og fladbrød eller flesk og fladbrød og altid kaffe.
Tirsdag, torsdag og lørdag: veksles med
forskjelligt, såsom tykmelksold, lungemos eller også ost, prim og poteter og
altid kaffe. Om sommeren: Tirsdag, torsdag og lørdag ost og prim og fladbrød
samt kaffe.
Dugur: Grød og melk.
Aftensmad: Grød og melk eller undertiden
poteter og melk. Ligedan hele året. Til håndværkere bruges oftest smør og brød
og kaffe til frokost og altid til eftasvel.
5. Af brød fladbrød, baget af havremel, og
ovnsbrød, baget af rugmel eller en blanding af rugmel og bygmel. Potetkage,
baget af poteter og rugmel eller bygmel. Også vafler.
6. Blandkornmel bruges til grød.
Den
såkaldte klubberøre laves af opskåren klub eller blodpølse, som koges i en
blanding af tynd kjødkraft, sød melk og lidt fedt. Den spises enten alene eller
helst med poteter til.
XXI Vardal.
På en større gård i Vardal bruges fire
måltider.
Frokost kl. 6, dugurd 9¾, middag 2¾ og
aftensmad 7½. Til frokost bruges de dage, der er sul til middag, brød og kold
melk, om vinteren varm; de ander dage afvekslende blod klub, persesylte eller
flesk; søndag smør og brød.
Dugurd:
Mandag smør og poteter, tirsdag grynsåd med fedt til, onsdag tykmelksold, om
vinteren blodpølse, torsdag melboller med fedt til, fredag pandekager, lørdag
tykmelksold, om vinteren stegte kjødpølser eller smør og poteter.
Middag: Mandag, onsdag og fredag grød og melk, tirsdag
spegeflesk, torsdag erter, kjød og flesk, lørdag sild og poteter, søndag stegt
flesk, om vineren forskjellig fersk kjødmad eller ludefisk. Hver aften
sild og poteter, undtagen lørdag melkevelling med fladbrød og søndag grød og
melk. Kaffe til frokosten og efter middagen.
En
anden stor gård i Vardal.
4
måltider: frokost kl. 6, dugurd kl. 9½, middag kl. 2½, aftensmad kl. 7½.
Til
frokost bruges de dage, der er sul til middag, brød og melk; om vinteren
velling; de andre dage afvekslende spegeflesk, persesylte, blodklub eller smør
og brød. Dugurd: 1 dag smør og poteter, 2 dage blod eller hakkepølse (lungemos)
med survelling. Sommeren gryngrød med fedt til, 1 dag pandekage, 1 à 2 dage
melkevelling med ærtebrød eller stegte kjødpølser med poteter.
Middag:
2 dage kjød og flesk med ærter eller grynsuppe. 4 dage havre eller bygmelsgrød
med melk eller tykmelksold; om vinteren 1 dag ludefisk og melkevelling.
Aftensmad:
Hver aften sild og poteter med survelling (primvelling) undtragen lørdag
melkevelling med fladbrød og søndag sold eller grød og melk. -- Kaffe til
frokosten og efter middagen.
På
en middelstor gård er hovedmåltider: fordugurd kl. 6, dugurd kl. 9½, middag kl.
2½, aften 7½.
Fordugurd:
Ærtebrød og melk, bagefter kaffe med et stykke kogt sukker.
Om
sommeren:
Dugurd. Mandag: Mysmørvelling, pandekage.
Tirsdag: Grynsuppe eller ærter, kjød, flesk, poteter.
Onsdag: Mysmørvelling, pultost, mysost, poteter.
Torsdag: Opvarmet grynsuppe eller myssmørgryn,
grynpølse. Fredag: Velling med melk, eller kromme, spegemad. Lørdag: Sur melkesold, men lidt fløde. Søndag hvad der falder,
som lagesild og suppe, eller stegt flesk og
melkevelling. Efter dugurden hviles
til 11½, da kaffe.
Middag:
Hver middag grød og melk, helst sød.
Aften:
Hver aften sild og poteter, fladbrød.
Eftasverd:
Kl. 5 kaffe med en halv tyk skive ovnsbrød, eller lompe eller vafler som oftest
med lidt sur fløde på eller smør; brød der bruges, er fladbrød, ærtebrød af
finsigtet ærter og blandkorn og fladbrød af samsigtet blandkorm, ovnsbrød af
samsigtet rugmel og lidt byg sat med gjær.
Drikke
om sommeren er vand med opløst surmyssmør, undertiden brygges der tyndt øl
til drikke.
Om
vinteren er den forskjel, at man har sild og poteter og myssmørvelling til
dugurd. Forskjellig mad om middagen, f.eks. saltepølse en dag og sylte, så
længe det varer. Om aftenen grød og melk og ikke eftasverd.
Husbondsfolket spiser i almindelighed af samme mad, men sidder i et annet værelse.
HOME – OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT
Document published 8 AUG 2001.