Henry Notakers Norsk Matkultur
H.K.A. Hovmöller:
Af min Dagbog i Norge.
Odense 1870-1871.
Vort Maal var at naa op til den første, den eneste Højskole, som er (da var) i Norge, Sagatun ved Hamar. (...) Saa skulde vi bydes velkommen ved et Glas Øl eller Vin; saa kom Smøræskerne, Fladbrødet og Pultosten eller Gammelosten frem. Kristen Søndergaard vilde ikke rigtig til at tage fat, han troede ikke, at Fladbrødet var Brød, han troede, at Ærtebrødet, som det var, bare var noget tykt gult Papir.
(...)
Fru Anker gik med os ned til Jensenius, hvor vi vare budte til Middag. Der traf vi sammen med Ejlert Sundt, en av Norges navnkundigste Mænd. (...) Vi spiste Rømmegrød (Flødegrød) en af de fineste Retter man faaer, og hvoraf der vide gaaer Ord, og bag efter kom Punsen, som Rosinen i Pølseenden.
(...)
Vi lever højt her, og dog gaaer Manden hvert Øjeblik og gentager: ”Aa vær saa god! vær saa god og forsyn jer af Maden; men det er saa simpelt, saa simpelt! ” Kristen Søndergaard svarer hver Gang: ”Nej, det er Synd at sige, at det er simpelt, her er jo Guds Velsignelse, fuldt op af Mad og Drikke.” Den Uskik har de altsaa ogsaa her i Norge med Talemaader om Madens Simpelhed, selv naar der er fuldt op af den. Dette Udraab høres saa tidt at Koner: ”Det er næsten en Skam at byde dig,” og saa kan der endda gærne være flere Retter paa Bordet, Steg, Kage, Syltetøjer osv.
(...)
Den 25de Oktober. Klar Luft. Jeg var iaften inde og saa paa hvordant Bagstekjærringen bagte Fladbrød. En lille munter Kone sad og æltede noget Dejg af Havremel. Jeg kom snart i Snak med hende, og hun var hel stolt af, at jeg saadant vilde se indtil hende. Af Dejgen tog hun et Stykke, som hun lagde paa et Bagstefjæl, et Bord til at rulle ud Fladbrød og Lefselever paa, saa havde hun en stor Rulle, hvilken hun tog fat paa med en Haand paa hver Ende. Ja saa havde hun ogsaa en mindre Rulle, i denne var smalle, dybe Furer og med disse to Ruller afvekslende, rullede hun Dejgen ud i en stor, men tuynd sirkelrund Skive, 5 Kvarter i Tvermaal, som et stort Kedellaag. Henne i Pejsen (Ildstedet) stod en Bagstehelle eller Takke, 5 Kvarter i Tvermaal – en rund Jærnplade til at bage Fladbrødet paa. Under var et Kvarters Rum, og der var lagt smaa Stykker Træ, som opvarmede Jærnpladen. Den bares af 3 Fødder. Brødet paa Pladen var stegt, Konen tog det af og lagde det opp paa en stor Stabel Fladbrød ved Siden af. Det sidste udrullede Stykke Dejg tog hun nu op fra Bordet med en Bagstelfløj, en flad sværdannet Pind, som hun stak ind under Dejgen, og Dejgen var saa sejg, at den hang ned om Pinden, som en stor Klud; hun lagde nu Dejgen paa Jærnpladen, gav sig igen ilav med at rulle et Brød, vendte Brødet paa den varme Plade, rullede Brødet færdigt, skar det jævnt i Kanten, og det var færdigt. Brødet paa Pladen var ogsaa færdigt, det var dygtig bagstegt. Saadant blev hun ved uafbrudt, at udrulle Dejgen og dog paa samme Tid passe Brødet paa Pladen. Hun sad paa samme Sted uden at rejse sig op eller skifte Sæde. Arbejdet havde hun godt Haandelag paa, og der skal virkelig Færdighed til for at kunne rulle saa stort et Stykke Dejg ud til saa tynd en Skive, at det er næsten gennemsigtigt, ja ikke engang saa tyk, som Vinduesglas. Det er dejligt Brød, især af Havren, saa sundt og velsmagende, at det er en Lyst. Af Havre og Bygmel blandet sammen bages ogsaa Fladbrød, det er ikke nær saa godt. Af Ærtemel har man ellers den fineste Fladbrød, men den synes jeg ikke om, da den for mig er saa stærk.
(...)
Det er ikke saa nær enhver Kvinde i Norge, som kan bage Fladbrød, og derfor er en duelig Bagstekærring meget søgt og hentes ofte Hjæm paa Gaardene omkring i Bygden, hvor hun da sidder flere Dage itræk og bager. Hun bager mellem 100 og 200 Fladbrød om Dagen. Der bages gærne kun to Gange om Aaret, og sommesteder kun en Gang. Saadan en tynd gennembagt Skorpe kan sagtens gemmes længe, da det sjældent er fugtigt oppe i Staburerne (Madboderne), som jo staar paa høje Pæle. Der gemmes Fladbrødet da hele aaret rundt og er stablet op lige fra Gulvet og til Loftet.
Der bages adskillige Slags Fladbrød, ligesom der ogsaa bages Lefser, der laves paa samme Vis, som Fladbrødene, med Undtagelse af at Lefsen ikke rulles saa tynd ud og bages ikke haard, men ligner en tynd Pandekage. Levsen bruges meget paa Rejser, som Niste (Rejsekost) og rulles da sammen som en Pølse eller ogsaa den lægges i smaa Folder eller Læg ligesom et Lommetørklæde. Ja saa bager man ogsaa smaa Kagebrød: Sigtebrød af Bygmel, i Lighed med vores Brød. Rugbrød faar man kun i Byerne hos Bagerne. Der forlanger man dansk Rugbrød, saa faar man nogle smaabitte Kager. Deres Kagebrød gemmes ikke saa længe. Hos de fleste mindre Bønder ser man aldrig andet end Fladbrød, og den er tidt meget simpel og grov, naar Skallerne ikke kommer fra Melet.
(...)
Her skortede ikke paa Julemad. Vi spiste af 5 Slags Brød; vi fik Steg og siden Julegrøden med en stor Klat Smør i. Grøden var lavet af fint Bygmel, kogt i Fløde og Mælk. Ja og saa fik vi en stor Overflod af Vafler og Goderaad, hvorpaa Mandens Navn stod med meget andet Snirkelstads. Det var min Juleaften i Norge.
Juledag. Gamlemor kom op til mig med Rosinbrød med Smør paa, det skulde jeg nyde paa Sengen til Kaffen. (...) Da jeg var kommen ned i Stuen, skulde der drikkes Kaffe igen, og saa skulde der nydes Lefser, svagstegt og mygt Fladbrød, som man lægger sammen og oversmører atter med Smør, tynd Myseost, Sirup eller Sukker. Det er god Gæstebudsmad og hedder Levsekling eller Levseklining. Gamlemor kom med en stor rygende Træbolle fyldt med Lefsestumper, kogte i Fedt. Hun satte Bollen paa Bordet, og hver af os fik deraf en stor Dynge paa vores Tallerken. Jeg saa noget langelig efter dette her, for det var helt ukendt for mig, og det saa ud som en Mængde vaade Stykker Faareskind, der klæbede sig sammen. Jeg saa omkring til mine Naboer; jo de hug dygtig i sig af det fræmsatte, ja saa maatte jeg jo ogsaa til det; men det vilde ikke gaa for mig at faa det ned, førend jeg tog dygtig Salt til det, for det var alt for fedt. Det kaldtes for Mørija,og det er eldgammel Skik at nyde Julemorgen.
(...)
[I Kristiania]
De andre Gutter tog Farvel og rejste hjæmad. Kun en blev tilbage hos mig. Vi gik ved Middagstid ned paa det vakre Dampkøkken, som nok var det eneste i Kristiania. Der faar man efter Ønske et af to Slags Mad til 5 eller 12 norske Skilling Maaltidet. 7 lange Borde var omlejret af Mænd og Kvinder, som sad noksaa hjæmlige her i den store Spisesal; mens nogle kom og andre gik. Nordmanden tygger ikke længe paa Maden.
HOME – OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT
Document published 23 SEPT 2009.