Henry Notakers Norsk Matkultur
E. Hoff:
Udkast til en Beskrivelse over
Friderichshalds Bye og Friderichsteens Fæstning med de tvende nærmeste dertil
grændsende Præstegjeld Idde og Berg &c:
Topographisk
Journal. Hefte 4-10. 1793-1794.
E. Hoff var ingeniør ved Fredriksten Festning i
Fredrikshald (Halden)
2. Capitel:
Idde Præstegjelds physiske Beskrivelse.
§. 13. Om
Levemaaden i Mad og Drikke.
Paa intet Sted finder man större Beviis
for at Naturen er fornöjet med lidet, eller rettere med det simple, end i dette
Præstegjeld. Fra Sædetidens Begyndelse om Foraaret, indtil Höe og Korn er
indhöstet, spises her vel 5 Gange om Dagen; men uden allermindste
Overdaadighed, nemlig: 1) Klokken omtrent 5 om Morgenen er Stykke Bröd med
Brændeviin, eller og Fladbröd med Smör til, dette kaldes Foredure og er förste
Frokost. 2) Klokken 8 eller 81/2 spises den anden eller rette Frokost, kaldet
Dure, som bestaaer i Vælling med Spegesild og Fladbröd til. 3) Klokken 12
spises Middag, enten samme slags Mad, eller og Söbekaal med Kjöd. Klokken 4
eller 5 om Eftermiddagen spises atter, som omtrent til Foreduren, dette kaldes
Eftasvel (Eftermiddagsgode, eller Mellemmad) og endelig femte Gang om Aftenen
Klokken 8 eller 9 spises almindelig Byg- eller Havremeels-Gröd med Melk;
derimod spises kun trende Gange daglig om Vinteren, nemlig fra Michelsdag
indtil Plov- eller Sædetiden igjen begynder; dog nyder de som tærske i Otta
(fra Klokken 2 eller 3 om Morgenen) i Vintertiden ogsaa förste Frokost.
Med
Drikkevarer, undtagen Brændeviin, er man her særdeles nöjsom, thi Öl er neppe
at see de fleste Steder, uden i Julefesten, ved Bryllupper, og saa andre
Höjtideligheder; derimod drikkes meget af den særdeles sunde Gaaseviin, x:
Vand, enten blot, eller med Tilsætning af suur Melk, samt den endnu sundere
Melkevalle, her kaldet Mysu. I Almindelighed har denne Diæt sin Rigtighed,
saaledes som oven anfört; dog gives heri, som i flere Ting, Undtagelser, thi
paa endeel Steder haves nogen Forandring i Hensigt til Maden, saavelsom mere at
det smagfulde, endskjönt ikke altid saa sunde Öl. Ved denne eensformige,
særdeles simple, og vist ikke tillokkende Levemaade, er dog Landmanden fledste
saa frisk, og ved saa gode Kræfter, som neppe nogen andensteds. En Sybarit
vilde ikke destomindre her vistnok föle en slags ikke maadelig Skjærsild, ved
at mangle de fleste af Livets behagelige Beqvemmeligheder.
3.
Capitel: Bergs Præstegjelds
ækonomiske Beskrivelse.
§.
13. Om Levemaaden i Mad og
Drikke.
Den eneste Undtagelse,
som her synes at kunne gjöres, bestaar
i, at Indbyggerne udi Berg Præstegjeld, især udi Hovedsognet,
gjör sig noget mere tilgode ved flere Forandringer i deres Spise og
Drikke. I övrigt er alt, som ved
Idde anfört.
HOME – OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT
Document published 22 JUN 2001.