Henry Notakers Norsk Matkultur

Jørgen Sporring:

Relation angaaende Findmarken

Topographisk Journal. Hefte 6. 1793.

 

2. Capitel: angaaende Findmarkens Herlighed.  

Det bestaar fornemmelig.

1) udi Fiskerie.

Helle-flyndre, er et slags fisk, hvoraf tilbereedes dend bekiendte Ras og Reekling, dend falder vel paa sine Steder i Findmarcken i temmelig mengde, men naaer dog icke dend fuldkommenhed som dend Nordlandske, hvorfore Indbyggerne bruger at salte dend, og befinder sin regning derved temmelig goed; Jeg skal icke kunde siige om denne Sort fisk falder feedere i Nordlandene end i Findmarcken, men aarsagen at dend icke egentlig naaer det Maal som dend Nordlandske, kommer vel muelig deraf, at dend icke bliver fanget i dend rette tiid som er i Martij og April, at dend kand faa frost, thi det er frosten som giör den Nordlandske Rechling saa möer og behagelig; I dend Stæd at De Findmarchere bruger icke dette fiskeri uden i Junij, Augusti og Septembr; som kommer at det Strenge veyr som falder i Findmarcken paa de tiider dend burde fiskes og fornemmelig at de Steder hvor Helle flyndre skal fanges, ligger saa langt fra fiskevæhrene, at Indbyggerne icke saa lettelig, vinter dag tör troe sig derud.

At salte Torsk enten udi Tönder paa dend jislandske maade, eller at vircke dend til Klipfisk, har icke været brugelig der i Landet för end paa 3 ā 4 aar, da De Octroyerede ved Deris eegne folck samme har sadt i verck, deels maa skie, fordi dend Findmarske fisk falder dertil baade feedere og beqvemmere, end ald anden Torsk, enten under Norge, Jisland eller Terrneus, deels og at Indbyggerne i detz Sted, skulde faae dismindre Rundfisk som ingen steds er å priis at levere, hvormed jndbyggerne har baade mindre umage og bedre findes Deris regning saa at De i dend heediske tiid om Sommeren kand fiske og levere dend Raae til Kiöbmanden, hvileket De för maatte lade, saasom fisken icke kand törres udi varmen, mens bederves af orm i Julio og Augusto, som kaldes macketiiden; begge deele hielper meget paa dend forarmede landmand, tilligemed det for nyelig begyndre Store feede macrel-fisk fiskerie i vest Findmarken, om samme faar sin fremgang; uden at mælde om Hau-qval fiskeriet, der kunde vorde Indbyggerne til stor nytte.

2) udi tamme Reensdyr

(...) Reens dyret i sig selv er et meget Subtilig og fromt Creatur, Hinnen afler en gang om aaret, kand og som offtest gaae gield, ia med nogle hender det at de aldrig afler; kiödet er meget godt og fedt og er en Reens-dyr steeg saa delicat som dend beste Dyresteeg og bedre, mens kuns hos Dem som forstaar et tillafve dend ret.

3) udi Skiötterie og Veidefang

Hvad andre smaa Herligheder angaar, da falder i Findmarcken de allerbæste multebær som nogensteds er at bekomme, dog er det De fleeste aar, at denne vext icke lyckes, thi dend fordrager icke megen kulde og vind og aldelis icke nogen regn, men naar dend indfalder gifver dend en skiön præsentation og en behagelig lugt; frugten i sig Self vil meenis at være god for Skiörbug, fornemmelig om foraaret, og dens Saft contribuerer icke lidet til en liflig drick viin, dend kand og, foruden at spiises som confect til Steeg tillaves til en meget behagelig Suppe, der er særdeles god mod Skiörbug.

            Nu staar tilbage at mælde, om der i Findmarcken, falder faar og Kiör, da er De vel der at see og bekomme, men gandske faa, thi een mand, som er begafvit med 3 höyst 4 Kiör, og kan gifve sit barn en Koe i medgifft holdes for een velhafvende mand, derimod falder saavel oxe som faare kiödet, meget nydelig og behagelig, fornemmelig paa öerne, thi foruden at det falder ofvermaade med fedt indmenger, falder fedret til at spiise som en marv, enskiöndt kiödet er bleven kaaldt.

(...) Field-Finnernes spiise, er meesten Reens Dyr kiödt og Reene melck og ost, itern fersk vands fiske, hvoraf og falder en gandske ringe deel blandt de Norske field-finner; Om Sommeren samler De tilsammen saa megen Reen melck som er Dem muelig, dend de legger hen paa anckere til vinteren, da De spiiser dend saa frosten som dend er; dend lader sig ellers icke spiise fersk afkaaget, formedelst sin stercke kraft og fedme, men mindre der kommer vand udi.

            Ja Deres tamme Reens Dyr, forskaffer Dem saa riigelig klæde og föde, foruden Skiötterie og eendeel af Laxe-elvenes brug, at De fleste bland Dem, holder Mand for at være beholdne. Dog er det merkeligt med Field-Finnen, at naar De bliver meget gammel, saa bliver De ogsaa derhos fattige, hvortil aarsagen fiunes at være denne; Saa snart De faar en Lifves arfving, skiencker De det strax et eller fleere Reens Dyr ligesom de ere formuende til, det samme giör De og gemeenlig dend dag barnet er til daaben, foruden hvad som barnet kand bekomme i fadder gave; midlertid, medens barnet voxer til, saa formeris tallene paa detz Reen, thi omendskiöndt et eller fleere kommer bort, holder dog forældrene tallet ligefuldt, saasom De holder det for ubilligt at barnet skal miste noget saa længe det er saa umyndig: Naar nu barnet bliver saa stor at det Self kand gaae med at vogte Dyrene, saa staar det selv hazard; Men om end nogen af Deris egne mistes, saa tör De vel forandre merkene paa Forældrenes, og siige at Det var Deris som kom bort og icke sines, som nock lader sig gjöre, efterdi forældrene daglig taber paa synen, og icke saa lettelig kan skille Dyrene fra hinanden, Saa at för end forældrerne veed deraf, er de fleste Dyr börnenes, som naar De begifte sig i ægtestand, fölger Deres tall Dem, ligesom en anden tilfalden arv.

            Söefinnen derimod, fiunis dog icke at kand naae det Maal, som Field-Finnen, thi naar fiskeriet som er Söefinnernes fornemste product mislinger, er De, De Trasiqverende, til langt meere paahæng end Fieldfinnen, men dog icke saa meget som boemændene, thi De nærer sig og af kiör og faar, af hvis uld De giör greener eller Ryer og Selger til andre. Og som Söefinnerne söger alt ind ad fiordene at hoe, saa finder De bedre leilighed til Creaturers holdelser end paa öerne, bland boemændene; Icke dismindre bruger De dog at föde fine faar og Kiör ligesom paa öerne med Löbing, endskiöndt De temmelig med höe er forfiunet; Löbing er et slags drick, som kaages paa fiskehoveder og Moese, indtil at ald kraften deraf er udkaaget, hvorefter Creaturerne siiges at skal være meget begiærlig; Jeg holder for at denne slags föde contribuerer meget til det Findmarske kiöds nydelighed, this Mand finder paa öerne, hvor De bruger meere Löbing end i fiordene, bedre kiöd end paa de sistbemelte Steder.

HOME – OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT

Document published 16 FEB 2009.