Henry Notaker's

Norsk Matkultur

Christen Jensøn: Den Norske Dictionarium eller Glosebog. København 1646.

 

Forfatter: Christen Jensøn (1606/1610-1653) var født i Askvoll og var prest der i mange år. Hans bok inneholder særlig ord fra denne bygda, men også ord fra andre Sunnfjordsbygder.

 

Bagste-Helle sive Brojann/kaldis it rund flad Jern/mand bager Fladbrød paa.

 

Bisken kaldis et Maaltid for Dauren om Morgenen aff Fladbrød/Ost/Smør oc andet. Thi Arbeids Folck i Norge somme steeder faa 4 Maaltider om Dagen fra Vaaren til Høsten/meens stort Arbeid paa staar. Det første Maaltid kaldis Bisken. Det andet Morraa Maalti. 3 Noens Maalti. 4 Qvelds Maalti.

 

Bockna kaldis halftør. Saasom Bockna Fisk i.e. Halftør Fisk i Vinden.

 

Caset kaldis Halff suur; saasom Caset Fisk i.e. suur Fisk.

 

Comperpøse kaldis Fyldning udi Torsk-Mager oc Toeske/hoffder aff Fiske-Leffuer/Miøl/Løg/Gryn/Corender oc andre Vrter.

 

Dubbe kaldis at dyppe Brød i en salt Mads Kiele.

 

Drijg kaldis en Lang Pølse.

 

Draffle kaldis den Oest/som er søden af Nybaarne Kiørs Melck/som ellers kaldis Raamielck.

 

Far kaldis Tynge paa Ny giort Oest. Klipfisk oc andet som leggis i Perse.

 

Fooner sive Foiner kaldis medførsel til Barsel/oc Brøllup. Som Giestene føre med sig/saasom: Smør ambar Kiøtlaar/Fleske-

Skincker oc andet meere.

 

Gouple kaldis en Vrt/som brugis i steden for Kaal paa bøgden.

 

Grion kaldis allehaande slags Miel oc Brød/af huad slag det være kand/som fortæris til anden Mad.

 

Gumbe/ Er et slags Oest/som sydes aff fersk Melck hen ved en 3 bytter/oc sydes saa mer en Dag/ved jdelig rørelse/ind til det blifuer til Oest/men lidet førend Oesten blifuer/tagis der tynd rømme af et Kar eller to/oc ladis i samme Melck/oc lader det saa lidet syde til haabe/siden ladis derpaa Osten/Eggeblommer oc smeltet Smør/samme Oest blefuer baaren til Barsel-Quinder i

 

Barsøl/som en Baars Øels føøne/oc kaldis Sengie Konne-Matt.

 

Graaut ambar/ er oc et slags Senge-konne Mad/giort af Huedemel oc fløde/oc søden saa lenge med jdelig Rørelse/ at Smøret flyder ofuen paa/oc siden ofuerstrøes med refuet Peber-Brød/helt Ingefær oc smaa støt Peber.

 

Haa er en gafnlig Fisk/naar hand er røged/oc smager ligesom en anden Øred eller Giedde/mens Bonden legger den hen i en

 

Stamp/i en heed Røgstue oc setter den ofuen paa Offnen/oc slaar vand derpaa/oc lader den saa staa oc suerne/siden sydes den oc holdis for en stor oc sønderlig Ret/bey einem Drunck.

 

Haa-Eg/ ere Eggeblommer/som findes i Haaen/i mange haabetal ligesom i en Høne/oc de samme røris med Meel oc Melck/oc giøris Pannekager aff. Oc smager som andre Kager/uden at de ere noget sur. Kaldis ellers Haakager/men Kager aff Rocker sive

Skater ere der foruden.

 

Hionbrø kaldis et Skonroggen Brød/med 4 ender baget i Kors/oc kiøbis paa Bagerboden for 1β.

 

Kievle kaldis et runt træ 3 quarter lang/med mange udskaaren Skrammer langst ad/huormed udtrillis Fladbrød.

 

Kline er at legge Smør paa Brød.

 

Klining kaldis tre eller firefoldig samenlagt Fladbrød med Ost oc Smør imellum. Item tagis undertiden for et slag under Øret/huilcket icke er nær saa gaat.

 

Kabrete er et slags tyck Velding. Som saaledis bliffuer giort/mand tager den ofuerblefne Vnderstand/som bliffuer ved Bonden i

Kiælen/effter mand haer giort Rørost sive Skiør-   ost/ oc holder den offuerstaaendis Møsse/aff samme understand sive Grumser/der ligger paa Bonden/huilcke mand foruarer udi en Bøtte indtil mand giør Sød-Ost/saa tager mand den Søde-Osts//Møsse/oc forne: Vnderstand oc syder den til sammen indtil det blifuer jefnt/som en tynd Velding/oc setter det saa hen/oc siden spises til Arbeids Folck.

 

Loup/ sive Smørloup kaldis det Barck/ af Rønnetræ eller Lindetræ/ som er rund aff træit tagen/ oc med Lindebast sammenbunden/huorudi ladis det Landskyld Smør/oc Ydes Arligen.

 

Lyr/kaldis en Naturlig sød Fisk/sønderlig naar den er Bocknet sive halfftør.

 

Morbende kaldis Kiødpølser/ som ere smaa oc runde.

 

Morboge kaldis en Rund giort vidie Quist/ som brugis isteden for et Pølsehorn.

 

Maaldryck kaldes kovent sive tynt Øl Item Spijs Øll.

 

Mundgaat kaldis Øll/ som hafuer god smag.

 

Muster/kaldis malet Sinnep.

 

Møsse/ kaldia Valle/etc.

 

Møssebrøm/kaldis et slags kielost/ som sydis aff allehaande slags Valle/ som om sommeren samlis aff nu giord Oste/ hen ved 3. eller 4. Tønder/ oc sydis saa lenge tredie Parten er ind søden/ oc siden hensettis oc røris jdelig effter haanden/oc bliffuer der af dis tyckere. Af samme Møssebrøm giøris oc Oste som ere gandske nydelig.

 

Nebbe Sild kaldis i Danmark Gubbernis med de grøne Been i.e. Hornfisk.

 

Noite kaldis at faa sig vel Mad/ oc see sig til gode/indtil mand er vel mæt oc forsorget/ men Nøere seg er at tage siden effter haanden da noget oc da noget/ lige som man haffuer Lyst til/ aff det som bliffuer frembaaret enten for Maaltid eller effter. Thi endog mand effter Bondens Villie noiter for Maaltid/saa nørrer mand sig dog effter Maaltid/ aff// Ebler/ Nødder Confect oc andet/etc.

 

Oure kaldis en rød Fisk/ som holder sig i Dybet op til Fields/ hen ved 100. Faffne dybt/ oc meere. Er en suar nydelig daglig Mad/naar den er vel saltet/ oc synderlig naar den er røget/skal være bedre end Øreder i ferske Vand/oc federe/Tønden kand kiøbis Blod saltet for 2. Daler slette/ eller 10 March. I gamle Dage var den Fisk intet actet/men naar den blef aff Søen opdragen/blef den strax udkast/som en forderfuelig Ting/ fordi den baade oed Maden af Krogen for Fiskeren/ oc naar hand den i Baaden aff Angelen skulde tage/ hende det sig at hand sig offte aff huasse Finner/sine Hænder ilde stack/ (huilcket giør slemmere end med en Kniff sig at//skade/) oc der offuer bleff den gode Røde Fisk igen sent til sin Sted/oc udkast/men nu skiere Fiskerne strax hand indkommer Finnerne aff hannem/at hand ey skal skade.

 

Pijr kaldis smaa Makrel.

 

Plomme kaldis Suidsker.

 

Prye Brøe kaldis det Brød sive Mad/som giemmis aff forvarne Bønderfolck til Heers at sette paa Bordet naar Fremmede kommer/kaldis alias Bordpryde/saasom/Smørslag/Huede Brød/der ligger haard som Steen/Item/Ost offte i 5. eller 6. Aar til huer Juel frembaaren/oc siden i midler Tid giemmis saa lenge/ at Mider den inden i slet haffuer udhulet oc foryærit.

 

Quanne kaldis Angelica/& Quanne Roed/Angelica Roed.

 

Rovippe kaldis det Redskab/Bagsted Quinder bruger at dyppe i Vand eller Melck/at offuerstryge Fladbrød oc Leffser med/naar de bager.

 

Raa-Mielck kaldis den Melck/som malchis af nybaarne Kiør/oc sydis Drafle af/ellers siles den op at løbe/oc den Fløde giør Smøret gult som Vox.

 

Riømme kaldis Fløde.

 

Rør-Oest sive Skiør-Oest/er en Oest/som giøris aff sur Melck saaledis: Mand tager der aff en Tønde eller meere undertiden/oc rører den jdelig i en Kiæle med it Kosteskafft førend Ilden under tendis/at den bliffuer tynd som anden fersk Melck siden giøris der sacte Ild under/at den sure Melck blifuer noget meere end Melck varm/saa mand kand taale Haanden der udi. Oc naar den er saa rørt til Oest/saa hueler Mand end Træ-Skaal der udi oc sancher Oesten i Hob/ legger saa et grofft reent Linklæde udi Oestekaret sive Taagen/oc kommer den sammenløben Oest der udi/oc legger saa Fær sive Tynge der paa/at Vallen kand aff persis. Vide Sy-Oest.

 

Skarpæte kaldis Vindtørcket Fisk/saasom Torsk oc Granseye/huilcke med Smør paa/ædis i steden for Brød.

 

Skiørsop kaldis en Sold/som er giort aff tyck Melck/oc sønder brochet Flad-Brød.

 

Skiørsuip kaldis det tycke Melck udi en Ask/naar fløden er afftagen.

 

Snar-Ost/giøris saaledis: Mand tager fersk Melck oc syder den vel/oc slaar saa suur Melck dertil/oc rører det vel/ saa løber det sammen/oc giøris deraf Ost.

 

Syde-Ost/giøris saaledis aff Suur-Melck: Mand tager deraff saa meget mand vil/oc lader den udi en Kiæle faa et opsaad/siden tagis jlden fra/oc henger saa Kielen stille/at Osten kand falde til Bonds/oc saa holdis Møssen ofuen aff/oc Osten samlis oc trøckis udi et Kar/oc bliffuer med farge sive tyngsel bestaaendis.

 

Soup kaldis Kierne-Melck.

 

Stump kaldis Rundbaget Rugbrød.

 

Suul kaldis Melck oc Brød/Hinc: Groute suul/er Grød oc Melck/som giffues Folck til Daure.

 

Taage/ kaldis et Ostekar.

 

Taate/ kaldis en Klud med grød udi/mand giffuer Spedebørn at die paa/ naar de greder/ oc kommer dem dermed at tie/oc brugis gemeenlig/naar Moderen icke har Melck i Brøstet.

 

Teer/kaldis en stor Skoufugl/oc er acted blant det fornemmiste Vilt (...)

 

Tvorre kaldis et træ med 3 eller 4 Kroge paa/enten giort aff en Furre-Green/huormed Mielgrød oc Velding røris oc jeffnis.

 

Vemul/ kaldis Tynt Øl/vide Maaldryck.