Henry Notaker's

Norsk Matkultur

Christen Jens�n: Den Norske Dictionarium eller Glosebog. K�benhavn 1646.

Forfatter: Christen Jens�n (1606/1610-1653) var f�dt i Askvoll og var prest der i mange �r. Hans bok inneholder s�rlig ord fra denne bygda, men ogs� ord fra andre Sunnfjordsbygder.

Bagste-Helle sive Brojann/kaldis it rund flad Jern/mand bager Fladbr�d paa.

Bisken kaldis et Maaltid for Dauren om Morgenen aff Fladbr�d/Ost/Sm�r oc andet. Thi Arbeids Folck i Norge somme steeder faa 4 Maaltider om Dagen fra Vaaren til H�sten/meens stort Arbeid paa staar. Det f�rste Maaltid kaldis Bisken. Det andet Morraa Maalti. 3 Noens Maalti. 4 Qvelds Maalti.

Bockna kaldis halft�r. Saasom Bockna Fisk i.e. Halft�r Fisk i Vinden.

Caset kaldis Halff suur; saasom Caset Fisk i.e. suur Fisk.

Comperp�se kaldis Fyldning udi Torsk-Mager oc Toeske/hoffder aff Fiske-Leffuer/Mi�l/L�g/Gryn/Corender oc andre Vrter.

Dubbe kaldis at dyppe Br�d i en salt Mads Kiele.

Drijg kaldis en Lang P�lse.

Draffle kaldis den Oest/som er s�den af Nybaarne Ki�rs Melck/som ellers kaldis Raamielck.

Far kaldis Tynge paa Ny giort Oest. Klipfisk oc andet som leggis i Perse.

Fooner sive Foiner kaldis medf�rsel til Barsel/oc Br�llup. Som Giestene f�re med sig/saasom: Sm�r ambar Ki�tlaar/Fleske-

Skincker oc andet meere.

Gouple kaldis en Vrt/som brugis i steden for Kaal paa b�gden.

Grion kaldis allehaande slags Miel oc Br�d/af huad slag det v�re kand/som fort�ris til anden Mad.

Gumbe/ Er et slags Oest/som sydes aff fersk Melck hen ved en 3 bytter/oc sydes saa mer en Dag/ved jdelig r�relse/ind til det blifuer til Oest/men lidet f�rend Oesten blifuer/tagis der tynd r�mme af et Kar eller to/oc ladis i samme Melck/oc lader det saa lidet syde til haabe/siden ladis derpaa Osten/Eggeblommer oc smeltet Sm�r/samme Oest blefuer baaren til Barsel-Quinder i

Bars�l/som en Baars �els f��ne/oc kaldis Sengie Konne-Matt.

Graaut ambar/ er oc et slags Senge-konne Mad/giort af Huedemel oc fl�de/oc s�den saa lenge med jdelig R�relse/ at Sm�ret flyder ofuen paa/oc siden ofuerstr�es med refuet Peber-Br�d/helt Ingef�r oc smaa st�t Peber.

Haa er en gafnlig Fisk/naar hand er r�ged/oc smager ligesom en anden �red eller Giedde/mens Bonden legger den hen i en

Stamp/i en heed R�gstue oc setter den ofuen paa Offnen/oc slaar vand derpaa/oc lader den saa staa oc suerne/siden sydes den oc holdis for en stor oc s�nderlig Ret/bey einem Drunck.

Haa-Eg/ ere Eggeblommer/som findes i Haaen/i mange haabetal ligesom i en H�ne/oc de samme r�ris med Meel oc Melck/oc gi�ris Pannekager aff. Oc smager som andre Kager/uden at de ere noget sur. Kaldis ellers Haakager/men Kager aff Rocker sive

Skater ere der foruden.

Hionbr� kaldis et Skonroggen Br�d/med 4 ender baget i Kors/oc ki�bis paa Bagerboden for 1β.

Kievle kaldis et runt tr� 3 quarter lang/med mange udskaaren Skrammer langst ad/huormed udtrillis Fladbr�d.

Kline er at legge Sm�r paa Br�d.

Klining kaldis tre eller firefoldig samenlagt Fladbr�d med Ost oc Sm�r imellum. Item tagis undertiden for et slag under �ret/huilcket icke er n�r saa gaat.

Kabrete er et slags tyck Velding. Som saaledis bliffuer giort/mand tager den ofuerblefne Vnderstand/som bliffuer ved Bonden i

Ki�len/effter mand haer giort R�rost sive Ski�r-�� ost/ oc holder den offuerstaaendis M�sse/aff samme understand sive Grumser/der ligger paa Bonden/huilcke mand foruarer udi en B�tte indtil mand gi�r S�d-Ost/saa tager mand den S�de-Osts//M�sse/oc for^ne: Vnderstand oc syder den til sammen indtil det blifuer jefnt/som en tynd Velding/oc setter det saa hen/oc siden spises til Arbeids Folck.

Loup/ sive Sm�rloup kaldis det Barck/ af R�nnetr� eller Lindetr�/ som er rund aff tr�it tagen/ oc med Lindebast sammenbunden/huorudi ladis det Landskyld Sm�r/oc Ydes Arligen.

Lyr/kaldis en Naturlig s�d Fisk/s�nderlig naar den er Bocknet sive halfft�r.

Morbende kaldis Ki�dp�lser/ som ere smaa oc runde.

Morboge kaldis en Rund giort vidie Quist/ som brugis isteden for et P�lsehorn.

Maaldryck kaldes kovent sive tynt �l Item Spijs �ll.

Mundgaat kaldis �ll/ som hafuer god smag.

Muster/kaldis malet Sinnep.

M�sse/ kaldia Valle/etc.

M�ssebr�m/kaldis et slags kielost/ som sydis aff allehaande slags Valle/ som om sommeren samlis aff nu giord Oste/ hen ved 3. eller 4. T�nder/ oc sydis saa lenge tredie Parten er ind s�den/ oc siden hensettis oc r�ris jdelig effter haanden/oc bliffuer der af dis tyckere. Af samme M�ssebr�m gi�ris oc Oste som ere gandske nydelig.

Nebbe Sild kaldis i Danmark Gubbernis med de gr�ne Been i.e. Hornfisk.

Noite kaldis at faa sig vel Mad/ oc see sig til gode/indtil mand er vel m�t oc forsorget/ men N�ere seg er at tage siden effter haanden da noget oc da noget/ lige som man haffuer Lyst til/ aff det som bliffuer frembaaret enten for Maaltid eller effter. Thi endog mand effter Bondens Villie noiter for Maaltid/saa n�rrer mand sig dog effter Maaltid/ aff// Ebler/ N�dder Confect oc andet/etc.

Oure kaldis en r�d Fisk/ som holder sig i Dybet op til Fields/ hen ved 100. Faffne dybt/ oc meere. Er en suar nydelig daglig Mad/naar den er vel saltet/ oc synderlig naar den er r�get/skal v�re bedre end �reder i ferske Vand/oc federe/T�nden kand ki�bis Blod saltet for 2. Daler slette/ eller 10 March. I gamle Dage var den Fisk intet actet/men naar den blef aff S�en opdragen/blef den strax udkast/som en forderfuelig Ting/ fordi den baade oed Maden af Krogen for Fiskeren/ oc naar hand den i Baaden aff Angelen skulde tage/ hende det sig at hand sig offte aff huasse Finner/sine H�nder ilde stack/ (huilcket gi�r slemmere end med en Kniff sig at//skade/) oc der offuer bleff den gode R�de Fisk igen sent til sin Sted/oc udkast/men nu skiere Fiskerne strax hand indkommer Finnerne aff hannem/at hand ey skal skade.

Pijr kaldis smaa Makrel.

Plomme kaldis Suidsker.

Prye Br�e kaldis det Br�d sive Mad/som giemmis aff forvarne B�nderfolck til Heers at sette paa Bordet naar Fremmede kommer/kaldis alias Bordpryde/saasom/Sm�rslag/Huede Br�d/der ligger haard som Steen/Item/Ost offte i 5. eller 6. Aar til huer Juel frembaaren/oc siden i midler Tid giemmis saa lenge/ at Mider den inden i slet haffuer udhulet oc fory�rit.

Quanne kaldis Angelica/& Quanne Roed/Angelica Roed.

Rovippe kaldis det Redskab/Bagsted Quinder bruger at dyppe i Vand eller Melck/at offuerstryge Fladbr�d oc Leffser med/naar de bager.

Raa-Mielck kaldis den Melck/som malchis af nybaarne Ki�r/oc sydis Drafle af/ellers siles den op at l�be/oc den Fl�de gi�r Sm�ret gult som Vox.

Ri�mme kaldis Fl�de.

R�r-Oest sive Ski�r-Oest/er en Oest/som gi�ris aff sur Melck saaledis: Mand tager der aff en T�nde eller meere undertiden/oc r�rer den jdelig i en Ki�le med it Kosteskafft f�rend Ilden under tendis/at den bliffuer tynd som anden fersk Melck siden gi�ris der sacte Ild under/at den sure Melck blifuer noget meere end Melck varm/saa mand kand taale Haanden der udi. Oc naar den er saa r�rt til Oest/saa hueler Mand end Tr�-Skaal der udi oc sancher Oesten i Hob/ legger saa et grofft reent Linkl�de udi Oestekaret sive Taagen/oc kommer den sammenl�ben Oest der udi/oc legger saa F�r sive Tynge der paa/at Vallen kand aff persis. Vide Sy-Oest.

Skarp�te kaldis Vindt�rcket Fisk/saasom Torsk oc Granseye/huilcke med Sm�r paa/�dis i steden for Br�d.

Ski�rsop kaldis en Sold/som er giort aff tyck Melck/oc s�nder brochet Flad-Br�d.

Ski�rsuip kaldis det tycke Melck udi en Ask/naar fl�den er afftagen.

Snar-Ost/gi�ris saaledis: Mand tager fersk Melck oc syder den vel/oc slaar saa suur Melck dertil/oc r�rer det vel/ saa l�ber det sammen/oc gi�ris deraf Ost.

Syde-Ost/gi�ris saaledis aff Suur-Melck: Mand tager deraff saa meget mand vil/oc lader den udi en Ki�le faa et opsaad/siden tagis jlden fra/oc henger saa Kielen stille/at Osten kand falde til Bonds/oc saa holdis M�ssen ofuen aff/oc Osten samlis oc tr�ckis udi et Kar/oc bliffuer med farge sive tyngsel bestaaendis.

Soup kaldis Kierne-Melck.

Stump kaldis Rundbaget Rugbr�d.

Suul kaldis Melck oc Br�d/Hinc: Groute suul/er Gr�d oc Melck/som giffues Folck til Daure.

Taage/ kaldis et Ostekar.

Taate/ kaldis en Klud med gr�d udi/mand giffuer Spedeb�rn at die paa/ naar de greder/ oc kommer dem dermed at tie/oc brugis gemeenlig/naar Moderen icke har Melck i Br�stet.

Teer/kaldis en stor Skoufugl/oc er acted blant det fornemmiste Vilt (...)

Tvorre kaldis et tr� med 3 eller 4 Kroge paa/enten giort aff en Furre-Green/huormed Mielgr�d oc Velding r�ris oc jeffnis.

Vemul/ kaldis Tynt �l/vide Maaldryck.