Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Ord fra Karmøy, Sunnmøre, Trøndelag og Finnmark ca. 1730-1750

Håndskrift nr. 597 4to i Kallske Samling i Det kgl. Bibliotek i København, trykt som ”Professor Knud Leems Norske Maalsamlingar fraa 1740- Aari”, ved Torleiv Hannaas. Kristiania 1923. Knud Leem var født i Haram på Sunnmøre og var prest i Avaldsnes på Karmøy fra 1735 til 1752. Han hadde vært prest i Finnmark og laget en samisk ordbok.

Ein Budde-kling (Een Budde-kling) ): Efter benævnte Præstegields dialect Et Smør, og Brød, som gives dend, der bringer et nye-fød Foster af en Koe, een Geed, eller et Faar, som nyelig haver fødet.

Dop. ): Dyppelse til Fisk, og dislige.

Dravle. ): Sød Melk med Løbe, eller saa kaldet Kiæse sprængt til Ost, hvilken Ost derefter koges i sød Melk, indtil den bliver saa sød, som der var Sukker i dend. Bondekonerne paa Sundmør sender hinanden dend til Foræring. Især sender de Barsel-qvinder dend til Barsel-mad.

Ein Fat-Ost (Een Fad-Ost) ): Ost giort af suur Melk, Dog anderledes tillavet end dend Ost, der kaldes Gammel-Ost, som og giøres af suur Melk.

Femme. ): Efter Sundmørs dialect Valde, der er kogt saa længe, indtil dend er bleven næsten saa tyk som een Grød, og haver en bruun Couleur. Denne saa kaldede Femme bruuger Bønderne til Dyppelse til Fisk, og dislige.

Ei Field-kaka (En Field-kage). ): Efter ben. Præstkalds dialect een Kage af suur Melkes Valde, og Meel, eller af Gryn, og fersk Melk.

Giftes. Saa kalder Bergens Folk, og de, som boer i Egnen der omkring, skertzviis et slags Spise af sød Melk, der er kogt saa længe, indtil den er bleven, som een tyk Grød, eller Ost, hvilken Bønderne bruuger i deres Brylluper i stæden for Bakkelse.

Ein Gombe. ): Et slags Spiise af sød Melk, der er kogt saa længe indtil dend er bleven som en tyk Grød, eller Ost, hvilken Bønderne bruuger i deres Brylluper i stæden for Bakkelse.

Eit Guilla-brø (Guld-brød). Saa kaldes i Augsvoldsnæs Egn Flad-Brød, der med Eg, eller Raae-Melk er overstrøgedt, og giort glintzende.

Ei Haldis (Een Haldis). Saa kaldes i Augsvoldsnæs Egn een Indvold, som sidder ved Vommen i en Koe, og andre dislige Creature, og bruuges til Blod- og Leverpølser.

Kalve-dantz. ): Kiødet af Kalve-hoveder, og Kalve-fødder hakkedt smaat, og kogt med Melk, og Gryn, indtil det er, som en Grød.

Kalve-kiip er det samme, som Kalve-dantz.

Ein Kna-ost. ): Ost af Kierne-melk.

Ei Komperdøs (Een Komperdøs). Saa kaldes paa Sundmør een Bold giort af Meel og Fiske-ravn.

Ei Komperute (Een Komperute) id: Een Pomparpeis

Ei Kumla (Een Kumle). Saa kaldes i Augvoldsnæs Egn een Bold af synder-bankedt fersk Fisk.

Longe-stua (Lange-stuer). Saa kalder de Norske Folk i Finmarchen een Ræt bestaaende af overskaarne Lange-rygger, hvorved sidder lidt Fisk, og Blodet inde ved Beenene.

Ei Lems (Een Lemse). Saa kaldes i Trundhiems Stift et mygt Flad-brød. oversmurt med Smør, og bestrøedt med Gammel-Ost, hvilket siden sammenlegges haardt ad, som et Brev, og over alt i Norge bruuges udi Bonde-Brylluper. I Bergens Stift, og Augvoldsnæs Egn udføres Ordet Ei Lepse (Een Lepse).

Ein Levra-grout (Lever-grød). Saa kaldes i Aug. Egn Grød af Fiskelever, og Gryn og Meel.

Ein Levra-kragie (Lever-krave). Saa kaldes i benævnte Egn Pluk-fisk af fersk Fisk med Lever udi i stæden for Smør.

Ein Lever-unge (Een Lever-unge). ): Een Torske-mave fyldt med Lever.

Mungot. ): Tyndt Øl. Somme kalder og godt Øl Mungot.

Mysse. ): Valde

Eit Mysse-brim- ): Valde, der er kogt, indtil dend er bleven næsten saa tyk, som een Grød, og haver een bruun Couleur, hvilken Bønderne bruuger til Dyppelse til Fisk, og dislige.

Mølje. ): Flad-brød med smeltedt Fedt paa.

Poti-buuk (Poti-buug). ): Efter Sundmørs dialect et slags Pølser saa kaldede.

Ein Riomme. ): Tyk Fløde.

Ei Skoille-kake (Een Skoille-kage). Saa kaldes i Bergen een Kage af Meel, Vand, og Giær, eller af Meel, Melk, og Giær steegt paa een Rist.

Aa Snope (At Snope). ): Æde Rosiner, Mandler, og dislige. Saa siger jeg: Han vil gierne snope. ): Han vil gierne æde Rosiner etc.

Eit Snoperie. ): Mandler, og andet saadant, som smaae Børn gierne vil have.

Eit Soup. ): Kierne-melk

Eit Sqviip. ): Meget tyndt Drikke.

Suus. Saa kaldes i Sæterdalen oven for Christiansand Kalvekiød kogt indtil det falder fra Benene, derefter hakkedt smaat.

Ei Syre. ): Valde af sprængt suur Melk. Dend lægger Bønderne hen i Fustager, og bruuger dend i det Vand, som de koger deres Havremeels-Suppe af.

Ei Tomme-supa (Tomme-suppe). Saa kaldes i Aug. Egn Suppe, som er af bare Vand, og Meel.

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT...