Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Gunder Paulsen:

Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.

Molde 1872

Gunder Paulsen (1821-1872), sakfører i Romsdal amt, ordfører i Molde. Født i Solør, der han vokste opp som sønn av en gårdbruker i relativt gode kår, men med mange barn. Skildringen er fra oppveksten på gården.

Kostholdet i mine Forældres Hus var meget tarveligt og sparsommeligt. Vi var 8 Børn og havde stadig Leiefolk, og vi spiste alle ved et Bord. Forfrokost: Stomp (Hellekage) og undertiden Rugbrød eller Fladbrød med Smør, sommetider med lidt varm Melk til. Frokost: Sild og velling, eller hakkede Potetes med Jevning paa af Melk og Bygmel, eller Fløtgrød (Grød af Blandkornmel med Fedt paa). Til Middag Grød og Surmelk, til Eftesvel Potetes og Suppe eller Sild, til Aftens Velling med sur Mysmørost eller lidt sur Melk i og derhos Sild og Brød til Arbeidsfolkene. Torsdag eller Lørdag og Søndag Middag var der Kjød og Flesk med Grynsuppe (Majer) eller Ertersuppe eller om Høsten fersk Kjød og Sø, det sidste om Søndagene. Løverdag Aften Kjernemelksgrød eller Melkegrød. Til andre Tider kunde der ogsaa blive opvartet med Kalvekjød, Flesk, Ludfisk, Pandekage af Raamelk med Bygmel i – en ren Lækkerbidsken for os Børn.

(...)

I Julen levde vi derimod fedt. Juleaften Ribbensteg og Medister-Pølse med brunede Potetes til og Melkegryn, Vørterkage, Rugbrød, Lefse samt Øl og Dram, det sidste dog kun til voxne Mandfolk. Hver Morgen paa Sengen Ølost med Smør og Brød med sød Myseost paa. Sø og Kjød eller Fisk og Melkegryn til Middag. Smør og Brød til Eftensvel og Persesylte til Aftens. Ølkannen stod stadig paa Bordet, som næsten hele Dagen fra Juleaften til Nytaar stod dækket med Smør, Brød, Sylte, Kjød og Flesk.

(...)

Ved Hjemkomsten fra Sæteren vankede Mølske – en udmærket Ret, bestaaende af den Ost, man faar af sød Melk, hvilken Ost lægges op paa et Fad enten hvid, som den er, naar den formes til Hvidost eller kogt i Myse, saa den faar et gulagtig Udseende, og til denne Ost bruges sød melk med Fløde i. Naar man er færdig med Slaataannen trakteres med Rømmegrød, og ligeledes, naar man er færdig med Skuraannen. Firtsold, Klod og Fedt samt Melkesold vankede ofte som Frokost eller Eftesverd. Vi Børn stegte ellers ofte og spiste som Mellemmad Potetes i Asken eller skar tynde Skiver og stegte paa Kakkelovnen. Frokostkagen, som bestod af en Blanding af Rug og Byg samt Potetesstappe, blve som oftest stegt paa Helle, men i Vintertiden mange Gange paa Kakkelovnen.

(...)

At Potetesgræsset og en Del Havre fryser, hører paa flere Gaarde i Soløer til det almindelige Aar efter Aar, men enkelte Aar fryser hele Kornavlingen væk næsten over hele Soløer. På Sorknes hendte dette to Gange, medens jeg var hjemme. Jeg er ikke sikker paa Aarstallene, men jeg tror, det den ene Gang var før 1830 og den sidste et halvt Snes Aar senere. Nødmidlerne i slige Aar var Furubark, Hvidmose (Islandsk Mose) og Brødmose. Furubarken tilberedes paa den Maade, at man flækker Barken af den øverste Del af Træerne, skaver bort al den ydre brune Bark. tørrer den gjenværende Hinde i Badstuen, banker den i smaa Smuler og maler den til mel, som da bruges i Forening med Mel af Korn til Brød og Grød. Mine Forældre brugte aldrig dette Nødmiddel, men jeg smagte Barkebrød hos Askerud-Anne paa Askerudmoen og mindes endnu godt, at det havde en bitter og meget ubehagelig Smag; men blandt Husmænd og Inderster var Barkebrød en meget almindelig Spise i den her omhandlede Tid i Omegnen af Sorknes. Derimod mindes jeg godt, at jeg fulgte min Fader til Brusæteren og paa Juberget eller Jubergsmyren indsamlede Hvidmose, som blev hjemført, kogt, malet paa en Potetesqværn og blandet i Fladbrød og Grød sammen med Bygmel; men uagtet vi fik Melk til, smagte dette afskyeligt, og jeg tror ikke, at der blev spist stort i vort Hus af dette. Brødmosen blev heller aldrig benyttet i vort Hus, men jeg spiste den kogt i sød Melk paa Sømoen, og den smagte godt, omtrent som Torskenakker, hvormed den ogsaa havde nogen ydre Lighed, naar den var kogt. Men udenfor dette ”Hardaar”, før 1830, veed jeg ikke at have nydt nogen af de nævnte Nødmidler, som vistnok heller ikke lettelig vil finde Anvendelse i vor Tid, da der altid bliver en eller anden Raad til at skaffe Korn til rimelig Pris, medens det i gamle Dage ingen anden Redning gaves for Fattigfolk, end Bark og Mose blandet i de Kornsaaer, de kunde tigge eller kjøbe af de Faa, som havde Noget at undvære.

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT