Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

H.F. Hjorthøy:

Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbrandsdalens Provstie i Aggerhuus Stift i Norge.

København 1785.

Hugo Fredrik Hjorthøy (1741-1812), prest i Fron, prost i Gudbrandsdalen 1775-1783.

Første Deel

Tredie Kapitel.

Aure eller Øret. Af denne gives 3de Slags.

1) Den bekjendte Hunner-Øret (...) Den er stor som en Lax, meget feed og velsmagende (...) Den bruges i Huusholdningen isteden for salted Lax, og spises speget, og kaldes Rage-Fisk, og naar den blive gammel og suur, kan den med al Billighed kaldes raaden Fisk, men er dog Bøndernes bedste Spise.

2) Field-Øret (...) Denne Øret bruges og til Rage-Fisk, eller nedsaltes og speges ligesom Sild, men med saa lidet Salt, at den baade lugter og smager suur. Paa Hovedet og Skindet af denne ragede Fisk eller rettere halvraadne, koge Bønderne Suppe, og den øvrige Fisk spise de isteden for Sild. Paa Isen om Høsten fiske de en Mængde af samme med Krog i Field-Vandene, som før er meldt, og lade den ligge frossen den hele Vinter, da de paa denne Maade altid kan have fersk Fisk, omendskiønt jo længere den er frossen, jo mere usmagelig og tør bliver den i Kuødet. Bønderne bruger og at kløve og vindtørre en Deel af den, siden koges den, da den er haard, og kaldes Skierpe-Fisk.

3) Foreller fanges og i adskillige smaae Elve, som og i Laugen

Femte Kapitel

Geder holdes almindelig og med stor Fordeel. Deres Melk er Bonden meget nyttig i Huusholdingen. Af denne laves baade Smør og Ost, og af Mysen eller Valden laves den bekiendte og meget sunde Myse-Ost, som især er god for Brystet. Denne Ost opløst i Vand bruger Bønderne i Stedet for andet Drikke, og opløst i sød Melk bruges den af dem i Stedet for Smør til salted Fisk. Bukke sælges med stor Fordeel. Endeel af Kiødet bruges i Bondens Huusholding, endeel sælges til Bergverkerne.

(..)

Sviin holdes af de fleste Bønder i Overflødighed. Om Sommeren nære de sig paa Fieldet af Græs og adskillige Slags Bær. Hidindtil have de fleste Sviin her været smaae og Børsterne som Uld; men nu finde Bønderne bedre Regning ved at opføde Blandinger af engelske og norske. Omendskiønt enhver Bonde slagter om Høsten 5 til 6 Sviin, nogle færre nogle flere, saa forbruges det dog alt til deres Huusholding, og intet deraf sælges til Kiøbstæderne eller Bergverkerne.

Sjette Kapitel.

§. 1.

I Henseende til Huusholdnings-Maaden leve Gulbrandsdalens Indbyggere mere overflødig i mad og Drikke, end almindelig paa andre Steder i Norge. Deres Spise er her kostbar. De elske ikke meget Suppe-Mad, men derimod fortære de saa meget mere af Kiød, Smør, Ost, Flesk og saadanne Sager, Brændeviin og Øl, hvilket alt foraarsager, at Huusholdningen her er kostbarere end paa andre Steder. Fra Pøoven begynder til alting er indhøstet, spises almindelig 5 gange om Dagen, nemlig Klokken 4 om Morgenen et Glas Brændeviin og Rug-Kage eller Øl og Rug-Kage. Klokken 6 (som her kaldes Morgen-Væhl) Rug-Kage med Smør paa. Klokken 10 (som kaldes Douer) spises Suppe-Mad med adskillige Forandringer efter Husets Omstændigheder. Klokken 3 (Middag) Rage-Fisk med Suppe eller Kaal og Kiød. Klokken 8 om Aftenen Grød og Melk. Deres Brød er egentlig det saa kaldede Flad-Brød, som bages af Rug-Meel, hvorudi blandes noget Mask, for at giøre det saftigt og skarpt. Deres Rug-Kage bages af Rug-Meel og Byg-Meel, lige meget af hvert, omtrent to Finger tyk. Ved deres Giestebuder bruge de baade Kager og Brød af sigted Rugmeel og et Slags tyndere Kager, som kaldes Tynd-Kager. Til Brændevinet bruges almindelig et Slags tyndt Brød, som ligner Oblat, bestaaende af Fløde, Melk og Meel, og kaldes Avlettoe. Paa dette Slags Brød sætte Bønderne stor Pris, og føre samme med sig til alle Giestebuder iblant andre Foræringer af Føde-Vare. Fire Gange om Aaret pleier enhver Huusholder at give sine Tienere Fløde-Grød, som her agtes for en meget ypperlig Ret, nemlig: Skokle-Grøden naar Ploven er lagt, Slaatte-Grøden, naar de haver afslaaet Høet, Skure-Grøden, naar de have skaaret Kornet, og Buefør-Grøden med Lepser, fersk Smør og fersk Ost (som her kaldes Kiuge), naar alt Høst-Arbeide er forbi og Kreaturerne komme fra Sætteren.

Overalt kan man ansee Gulbrandsdalens Indbyggere, naar de have Leilighed dertil, for meget overdaadige i Mad og Drikke, hvilket de ansee for deres fornemste Gode i Livet. Det største Beviis paa en rig og god Huusholder, ansee de fornemmelig et Stabur, hvorpaa 10 ja vel flere Aar gammelt Kiød og Flesk er forvared, foruden gammelt Meel og Brød. Ingen god Huusholder forbruger det sidste Aars Grøde, men altid Meel og Korn, som har ligget et Aar over, hvormed de og virkelig have Fordeel i deres Huusholding, da deraf ei kun fortæres saa meget, som af nymalet Meel og nybaget Brød.

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT