Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Gerhard Sch�ning:

Reise som giennem en Deel af Norge i de Aar 1773, 1774, 1775 paa Hans Majestets Kongens Bekostning er giort og beskreven af Gerhard Sch�ning.

Trondheim 1788

Gerhard Sch�ning (1722-1780), cand. theol., historiker, rektor ved Trondheim katedralskole 1751, professor i historie og veltalenhet ved Sor� akademi 1765, geheimearkivar 1775.

(Kl�bu)

Retterne paa Bryllups-Bordene ere f�rst Sm�r og Br�d med Dravle til, derefter Ki�d-Suppe, saa Fisk og Steeg, endelig Ost og Gomme, eller goraa Bakkelse, som ki�bes i Staden.

(Holt�len)

De spiise 4 Gange om Dagen om Sommeren, men gemeenlig kun 3 Gange om Vinteren, nemlig til Frokost Sm�r og Br�d, eller Melk og Gr�d, til Duers Suppe og Sild, med Sm�rrebr�d derhos, til Noons, hver S�ndag, Tirsdag og Torsdag, et Maaltid Ki�d, til Aften Gr�d, men R�mme- og Fl�de-Gr�d spiises undertiden til Frokost, is�r om S�ndagene.

(Sunndal)

For at spare paa deres Korn-Varer, brygge Sunnd�lingene �ll kun tvende gange om Aaret, nemlig til Plov-Aanden og til Jule-H�itiden, men drikke den �vrige Tid M�lk, Valde eller Blande ( av Syre, ): sur Valde og Vand). I samme �iem�rke, spiises ei her saa ofte og saa meget Gr�d, som paa andre Steder (...)

(Romsdalske fjell)

Levemaaden blandt Almuen er her i Almindelighed tarvelig. deres Spiise er gemeenlig til Frokost Sm�r og Br�d, eller Flesk og Br�d, samt Bl�d-Gr�d; til Middag og Aften Havre-Gr�d med suur M�lk eller M�ssebr�m, kogt i Vand, men til Noons Havre-Suppe med Sild, eller anden Fisk. Faae spiise imellemstunder Ki�d-Suppe, men gemeenlig spiises den ei, uden naar helligdage indfalde, da bemeldte Suppe spiises til Noons, enten af ferskt eller r�get Ki�d, men til Middags M�lje, eller suur M�lk, med Havrebr�d brokket deri, og til Aftens Gr�d. R�mme-Gr�d ansees for en s�rdeles nydelig Ret (...) Den bruges derover ogsaa ved Brylluper, hvor desuden spiises, Ki�d-Suppe med Flesk i, M�lke-V�lling, Fisk, Dravle, Gomme, salted Ki�d, Fl�ske-Skinke, Fl�sk og Ki�d speget, undertiden Steeg, samt Stomp-br�d og Skinna-br�d.

(S�lbu)

Om Haver og Have-sager maae her ei sp�rges, hvoraf intet gives, uden lidt hos de fornemste Indvaanere.

(...)

Blandt S�lbyggenes gode Egenskaber kan regnes, at de ere gode Skyttere, is�r flinke Bi�rne-Skyttere, og at de spiise de skudte Bi�rne. Disse have ofte 3 Finger tykt Sp�k over Ki�det, og en Bi�rne-Skinke har smaget Ki�ndere ligesaa godt, som Svine-Skinke. Et St�kke godt Bi�rne-Sp�k, til et St�kke Havre-Br�d, eller Br�d af Furru-Bark, er for S�lbyggen en Delicatesse.

(...)

Til Frokost spiises gemeenlig Ost og Br�d, eller Sm�r og Br�d, til Duers Sild og Suppe, med Ost og Sm�r til (...) til Noons spiises M�lk og Br�d, til Aftens den saa kaldte Kaale, en Ret, som laves paa f�lgende Maade. I en Portion Gryn og Vand kommer man et Stykke Ki�d, eller i Mangel deraf, gamle Marvebeen; dette koges sammen, dog ei l�nger, end til det er halvt kaagt, da man r�rer deri lidt Havre- eller Byg-Meel, indtil den heele Masse er tyk som en Gr�d. Man lader det siden staae i en Kober-Kiedel, hvori det ofte bliver gr�n-farget af Spanskgr�n, men spiises dog med Appetit, og ford�ies, uden Skade, af den haardf�re S�lbo-Mave.

(Sn�sa)

Suppe, kogt paa Ki�d, kalder man i Findlie Spa. I den kaage de tilsammen adskillige Slags Ki�d, ferskt, r�get, saltet, af Faar, Tiut-Br�ste, Bi�rne, hvilket sidste Slags ansees som det fornemste. Naar Suppen er kogt, kommer man deri Rosiner, samt en Skaal kogt M�lk. I deres Gi�stebude, bruge de ogsaa Steegyge med Sirup, efterat den er steegt; Luud-Fisk, som overstr�es med Sukker etc.

(Oppdal)

Deres F�de er M�lk, Ost, Sild, Fisk, fornemmelig af de her v�rende f�rske S�er og Elver, Ki�d, Sm�r og Br�d, Gr�d etc.

HOME � OLD COOKBOOKS - ABOUT