Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Christian Sommerfeldt:

Efterretninger angaaende Christians Amt.

Topographisk Journal for Norge Hefte 15-16. 1795-1796.

Christian Sommerfelt (1746-1811), teolog. studerte geografi og historie ved Sorø Akademi, forfatter av flere bøker om geografi og jordbruk, amtmann for Christians Amt fra 1781 til 1811. Avhandlingen ble skrevet i 1790.

§ 15.

I Valders samles Rødderne af Angelik og Entian til at sælge, og Frøet af Karven er en Handelsvare, som i de sydlige Bøjder samles i temmelig Mængde, da Afsætningen i Kjøbstæderne har i nogle Aar været god. Ogsaa af eenebær sælges endeel.

Jordbær, Blaabær, Tyttebær, Tranebær, Molter og Bringebær, sankes af Børn og fattige Folk og sælges.

§ 17.

Naar man undtager Bøndernes Brylluper og deslige Giæstebuder, leve de i Henseende til Mad og Drikke i Almindelighed tarvelig og Husbonden spiser med sine Folk. Er der en og anden som gjør sig tilgode, saa er der igjen mange, som leve ved alt for slet Føde, slettere end den Danske Bondes. I de sydlige Bøjder bruges mere af Kornvarer, end i Fjeld-Bøjderne, hvor man mere holder sig til den Føde, Kvæget giver. Melk er overalt en af Bondens kjæreste Spiser. Det som meest bør lastes i deres Levemaade, er den altfor jævnlige Brug af Brændeviin. Mjød er noget brugelig, men Viin lidet eller intet. Derimod har Kaffedrik ulykkeligviis begyndt at indsnige sig ogsaa i Bondestanden. (...) Det er bekjendt, at Brakemeel bruges, naar Uaar indtreffe, som her ikke ere sjeldne. Dertil tages helst Lindebark, hvorved og dette Slags Træe næsten er udryddet, saa at de fleste maae behjelpe sig med Furubark, til megen Skade for Skovene. Ellers bruges og Meel af Halm, Stilke af Karve og Syre. I de sidste Aar er Islandsk Mose og Reenmose forsøgt. Vistnok kunde det være til nogen Nytte, om flere vilde Væxters Brug til Føde blev Almuen bekjendt, endskjøndt de fleste af dem ikke gives i ret tilstrækkelig Mængde.

§ 21.

I den sydlige Deel af Amtet har man Æbler og Kirsebær, og paa sine Steder Plommer, hvilke dog ikke alle Aar blive modne, med mindre Træerne nhave ret fordeelagtige Steder. Pære-Træer ere her rare. Ribs, Soelbær, Stikkelsbær haves overalt.

(...)

Hos alle Embetsmænd findes her gode Kjøkken-Haver. I de sydlige Bøjder har Bønder, ja Huusmænd Kaalhaver. Nogle dyrke Rødder og Sukkererter. Til Fjelds har en Deel Kaal eller Roer, andre slet intet.

Paa Toten har en af de forrige Sognepræster, Provst Ole Hannibal Holt, gjort meget til Havedyrkningens Forbedring. Mange Bønder have her Frugthaver og flere vilde faae, dersom her i Landet var Træeskoler, hvorfra Frugttræer kunde faaes for taalelige Priser

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT...