Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Hans Arentz:

Beskrivelse over Søndfjord i det Bergenhusiske Amt.

Topographisk Journal, Hefte 33. 1808.

Hans Arentz (1731-1793), sorenskriver i Sunnfjord fra 1762.

§ 4.

(...) Den søndfjordske Bondes daglige Spise bestaaer fornemmelig i disse trende Poster, nemlig Havrebrødet, med Brimsild eller anden Spegefisk til, samt Suurmelk, oftest blandet med noget Vand, at den kan strække sig desto bedre; en saa kaldet Blandesuppe af Havremeel, kogt med noget Myse i; og endelig Havregrøden, som dog i dyre Kornaaringer hos mangen en Gaardmand bliver endog en ikke saa gængs daglig Kost. Kjødsuppe, Ærter, Flesk og deslige er ikkun en Helligdags- og Gjæstebudsret. Men det, som egentlig skal bøde paa den maadelige daglige Kost, er den kjære Kling, eller Smør til Fladbrødet, i det ringeste engang om Ugen, gemeenligst Løverdags Aften eller Søndags Morgen; og denne Ret er Folket saa betydelig, at jeg veed ikke, hvad Spise de skulde foretrække samme: deres højtideligste Bryllups- og Gjæstebudsmåltider maa endelig begyndes med Smør og Brød med Ost til, som til den Ende er fremsat paa Bordet, og førend Gjæsterne have taget sin Fornøjelse deraf, bringes intet andet frem, i hvor godt det end maatte være, saasom Kjødsuppe, Rømmegrød, Mælkevælling eller Grød, til sine Tider Mølse, fersk eller saltet Fisk, og kogt røget Kjød med Næper til, som deres sædvanligste Tractementer.

En Tjener, som slutter Ugen med et godt Maaltid Kling, klager vist ikke saameget, om det for Resten kan gaae noget knapt til Ugen igjennem; allene at han faaer Tallet af alle sine sædvanlige Maal, nemlig Frokost, Middags-, Nons- og Aftensmaaltid; thi Tallet maa ikke mangle ham, om han og skal spise to Maaltider paa een Gang, i Fald den rette Tid formedelst Arbejde eller for andre Omstændigheders Skyld maa gaae forbi: og naar en Huusbonde og Madmoder saaledes nogenlunde kan komme afsted med alle sine behørige Maaltider Aaret igjennem, regnes ikke i Almindelighed hos Bonden saa nøje paa Madens Velsmagenhed og Kraftighed; dette oprettes ved Klingen, samt at de i Julen kan leve noget bedre, end sædvanligt, og især da ikke mangle Lepsen, hvilken, naar den er brav fed smurt og vel forsynet med Ost paa, er næst Øllet det fornemste, som hører til en god Julepleje.

§ 5.

Fordi jeg har anført Blandesuppen, samt Sild og Brød som Folkets almindeligste daglige Spise, maa dog ingen forestille sig det paa den Maade, ligesom den søndfjordske Almue i sine Huusholdninger dagligdags vidste at slet intet andet at sige. Vist nok er det, at maaskee flere gives af talrige og fattige Bondefamilier, end man troer, som have lidet andet den mæste Tid af Aaret igjennem at hjælpe sig med; imidlertid bruger dog enhver efter Leilighed, og saavidt de kan komme afsted for deres Pengeudgifters Bestridelse, at slagte en Buk eller flere til Barsok, samt eet eller flere Stykker stort Qvæg efter Huusholdningens Størrelse og deres Formue ved Allehelgensdagstid. En Griis særlig at holde har i forrige Tider været meget gangbart; men nuomstunder da Kornet er for kostbart, har dette hos Mængden ophørt. Vinteren igjennem falder vel af og til en Kalv mere, end som paasættes, og Gjeden giver fra tidlig om Vaaren og Sommeren igjennem god Mælk af sig til Forbrugelse i Huusholdningen og Besparelse af Komælken. Endelig begynder og Næpe- og Potatesavlingen at give hist og her noget af sig. Alt dette tilsammentager, skjønt i de fleste Huusholdninger lider av hvert Slags, gjør dog sit til, at stundom kan haves Afvexling endog i den daglige Spise, og at en huusraadig Bondekone, der besidder den rette Gave, finder ligesaavel her, som andensteds, nogenslags Anledning til Spisers Forandring, endog midt under Fattigdommen.

Ligesaa maa og i denne Henseende gjøres nogen Forskjel imellem Dale-, Fjorde- og Havfolket. Tildeels bruges ikke saa megen Sild og Fisk: Frembringelsen paa Hesteryggen gjør den baade besværlig og kostbar, saa at Dalboeren maa lade sig nøje med en maadelig Andeel heraf, og i dens Sted see til, at han kan have Qvægets Kjød og Afdrot rigeligere at tage til: hvorfore man og kan sige, at i Almindelighed lever Folket højt til Dals bedre, end Fjordefolket, som stoler altformeget paa den kjære Sild,; og derfor, naar denne slaaer fejl, veed sig ingen Redning. Og hvad Havfolket angaaer, da faaer Fisken være deres egentlige Ophold, og tjene fast baade istedetfor Kjød og Brød, at sige i slette Fiskeaaringer, da Levemaaden hos denne Deel af Folket vist er den usleste; men derimod, naar Fiskerierne slaaer godt ind, forsyner Havmanden sig lettelig med alt, hvad han behøver, for sin Fisk fra Kjøbstaden, lever heller op, og bedst af alle, ja endog overflødigen. (...)

§ 6.

Bondens daglige Drik er i Søndfjord den bekjendte Mysseblande, og Øllet bruges ikke i den daglige Huusholdning uden i Julen, og dette nuomstunder ulige mindre frem for i forrige Tid. Hos Endeel, som kan have nogenlunde Lejlighed dertil, brygges vel og lidet Øl til Vaarvinden eller Plougtiden, dog dette ikke uden ganske tyndt Øl til en blot Vederqvægelse i det strengere Arbejde, som Pløjningen medfører. For Resten skal det ikkun være hændelsesviis at træffe noget Øl, stærkt eller tyndt i en Bondes Huus, med mindre der kan være noget lidet, som en aller anden forsynlig Huusfader har afgjemt fra Julen, et Bryllup eller Begravelse. Næsten mere sædvanligt er det at finde lidet Brændeviin i Folkets Huse, thi enhver, som vil have en ringe Anseelse af Levemaade, forsyner sig gemeenlig ved Høstens Tid, naar deres Byføring vil strække sig saavidt, med en Pæl til en halv Pot Brændeviin og nogle Kringler eller Kavringer til at kunne byde en fremmed Rejsende, som de have nogen Agt for, eller og for at have ved Haanden i Nødsfald til en Syg, da de sætte en særdeles Lægedom deri, og det er altid det første Middel, som gribes til, naar det kan haves, helst om der er en Taar fransk Brændeviin: hvori man just ikke saa ganske bør fortænke Bonden i et Land, som dette, hvor de fleste smaa pludselig kommende Sygdomstilfælde eller Upasseligheder rejse sig af en tyk, fugtig og usund Luft, som demper Levegejsternes Virksomhed. (...)

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT...