Henry Notakers Norsk Matkultur
Erich Pontoppidan:
Det første Forsøg
paa Norges Naturlige Historie.
København 1752-1753
Erich Pontoppidan
(1698-1764), dansk teolog, biskop i Bergen 1745-1754, senere rektor ved
Københavns universitet.
Det tiende Capitel.
§ 1. Nordmænds Mad og Drikke.
Næst efter Nordmandens Complexion, Sindelag, Sundhed og Sygdomme, er det naturligt at give nogen Beretning om hans Mad og Drikke, Klæder, Huse, Levemaade, og hvad dertil hører.
Det første angaaende, da er den, som i anden Henseende, allerstørste Forskiel paa Landet og Kiøbstæderne. Disse, som beboes for en god Deel af Danske, Tydske, Hollandske eller Engelske Folk, berede deres Brød og allehaande Mad meest efter Dansk Maade. Hvad den beredes af, haves og her vel saa got som nogensteds, dog det tamme Kiød ikke saa meget, som i Danmark, men det vilde derimod langt overflødigere. Ligeledes Fiske af adskillige Slags, de fleeste og beste, som noget Land kand være begavet med, Karper allene undtagen; Man siger og, at naar en Fremmed kommer her til Lands og seer en Dunge Østers- eller Hummer-Skalle ligge uden for Døren af en Hytte, falder han i Forundring og mener der maae, efter Anseelse, boe meget fornemme Folk. Melk-Varene er gandske feede, og hvad man i de sildigere Tider har begyndt at hente udenlands fra af Vine, Specerier og deslige, haves, med de i alle Norske Havne ankommende Skibe, mere end Fornødenheden eller en god Huusholdning udkrævede, hvorom blev meget at melde, dersom mit Øiemerke var at moralisere i en naturlig Historie. De facto at tale, da leve de fleeste Norske Kiøbmænd i deres Huse fast splendidere end mange Folk af herre-Stand i andre Lande. Adskillige Slags Vine (at jeg skal tage den ene Post til Exempel) ere her saa almindelige, at jeg og flere holder for, der findes i Viin-Landene selv mange borgerlige Huusholdninger, som ikke fortære mere deraf, end deres Lige giøre her til Lands. (...)
Landmanden holder i Norge som andensteds fast ved sine Forfædres ældgamle Levemaade, som i andet saa og i Mad og Drikke, hvorfor han og har størst Deel i den tilforn omtalte Helbred og høye Alder. Brødet, som den væsentligste Legems Næring, bager Bonden ikke, uden til Høytid eller Giestebud, af Rug, efterdi han, som tilforn er viist, avler paa de fleeste Steder ikkun lidet af den Sæd, og om man vilde give ham daglig Rug-Brød at æde, skiøttede han ey derom, efterdi hans Mave, som uvant ved Suurdey, ikke vel kand komme til rette dermed i begtyndelsen, hvilket vore Norske Soldater blive vaer, naar nogle af dem udcommanderes og faae Commis-Brød til Underholdning, da det hos mange i Begyndelsen foraarsaget Bug-Løb.
Havre er i de fleeste Provintzer den beste Sæd, men langt større, hvidere og kjernefuldere end fremmed Havre. Deraf bager Bonden sit Brød, ikke som af Rugen i tykke Stykker, hvilket til Forskiel kaldes Stumpe-Brød, men i Flad-Brød, det er flade Kager, ikke tykkere end en god Toskilling og derhos runde (*), efter Figuren af den tynde Jern-Olade eller Steen-Helle med Ild under, over hvilken Qvinderne med et lidet Træ udrulle en Haandfuld Dey, og knap faaer den flad, førend den tillige har nok paa den eene Side, da den med en understukken Pind vendes og strax bliver færdig, saa at bagersken paa een Dags Tiid kand expedere et Aars Forraad eller mere, om hun vil; thi dette Brød forderves eller mulner aldrig, naar det giemmes paa et tørt Sted, ja nogle holde det ældste for det beste, saa man i gamle Dage holdt det for en god Huus-Moder, der kunde forelegge sin Søn paa hans Bryllups-Dag et stykke af det Brød, som var baget til hans Barsel-Færd.
(...)
Af Havre, deels af Byg-Meel, kaager Bonden sig ogsaa jevnlig Grød eller Velling, hvilken sidste han kalder en Suppe, og kaager enten salt Sild deri, eller æder den dertil, ligesom ogsaa suur saltet Makrel og Lax, thi til Fuldkommenhed vil han, efter sin Smag, ikke have nogen Slags Fisk saltet, men den maa have en Syrlighed derhos. Torsk og anden Fisk tørrer han i Vinden, og er den bekiendte Bergefisk saa kaldet, enten fordi den meest faaes her fra bergen, eller fordi den legges paa Steen-Berget at tørres af Vind og Soel (*). Til fersk Fisk har Bonden ogsaa her bedre Raad end andensteds, og oppe i Landet tager han i ferske Søer og Elver Ørreter, Gedder og andre i god Forraad, ligesom han af Aarfugl, Ryper, harer, Hjorte og Rensdyr, selv fortærer hvad han ikke om Vinters Tiid kand føre til langt afliggende Kiøbstæder at sælge. Køer, faar og Gedder slagter han til Vinterhold, salter og røger ikke alt Kiødet, men skiærer noget i lange Strimler, bestrøer det med lidet Salt, tørrer det saa i Vinden og æder det som Spege-Mad, hvilket kaldes Skarpe, og udkræver en Bonde-Mave at fordøyes i. Af Mælk bereder han adskillig Slags Ost, saa og en feed Moos, kaldet Møsse-Briim, der skal være en Delicatesse efter hans Smag, og er vel saa i Sandhed; thi Smagen, saavel som andet, retter sig efter Vanen, ligesom denne efter Opdragelsen.
Sin Drikke bereder den Norske Bonde ogsaa after Landets Leylighed, nemlig om Julen maa han have sig en Forraad af got stærkt Øl, ligesom til Gilder og Samqvem, da det efter Talemaaden settes paa heed gang eller Giær, saa det kan være rusende i Hovedet. Ved anden Leylighed er et Slags tyndt Øl, som her kaldes Mungot, hans Forfriskelse. Ellers drikker han Blande, som er en Blanding af Mælk og Vand, om Vinteren av vand og suur Valde, kaldet Syre, hvilket Bonde-Konen til den Ende kaager og forvarer om Sommeren (*).
(*) [...derhos
runde] I Mingrelien, georgien
og de Egne bruges ligesaadant
Brød. Ils ont du pain mince comme du papier. Cheval. CHARDIN Voyage en
(*) [...Vind og Soel] En særdeles Bonde-Ret bruges her til Lands, og har den uden
Tviil ogsaa fordum været i
Danmark saa brugelig, at Tydsken deraf har taget Anledning til det Navn Grütz-Kopf.
Denne Mad bestaaer deri, at
man tager halvparten Grød eller Meel, og halvparten feed Torske-Lever, vel hakket og
blandet tilhobe, fylder det
i Torske-Hoveder at kaages
deri og ædes deraf. Navnet
er Kams-Hover, item Kamperute.
(*) [...om Sommeren] Denne
Syre bliver omsider saa suur,
som Viinædike, i hvis Sted den ogsaa
bruges bar, men naar man
vil bruge den til at drikke, blandes en god Deel Vand deri.
HOME – OLD OOKBOOKS - ABOUT - NORSK MATKULTUR
Last update 14 SEPT 2009